torsdag den 16. september 2010

Ny, dansk portal for kvinder, der fascineres af kvinder

Nu har Danmarks fået sin første landsdækkende netværks-portal for kvinder, der fascineres af kvinder. Og trenden er, at det ikke længere handler om at springe ud som noget, men om at finde ind til kernen af sig selv og være livsglad. På YesYesYes.dk kan kvinder netværke med hinanden, finde vej til mødesteder, opdatere sig på arrangementer og deltage i rejser og få hjælp til at gøre deres drømme til virkelighed.

Hvor tager du hen, hvis du går og overvejer, om du måske er til kvinder, eller bare savner nogen at snakke med Ensomheden var rungende, spørgsmålene mange og svarene få, da jeg selv sad med to små børn og året forinden havde afsluttet 7 års ægteskab med deres far. Man definerer sig ikke nødvendigvis som lesbisk, fordi man bare har lyst til at lære andre kvinder at kende og skabe nye relationer, fortæller Mette BL Thomsen, der står bag YesYesYes.dk sammen med sin kæreste Annemette Kjær Clausen.

YesYesYes.dk rummer mere end 100 links med vejledende beskrivelser af netværksgrupper over hele landet eksempelvis kor eller sportsgrupper. Man kan også klikke sig til caféer, restauranter, diskoteker, overnatningsmuligheder, butikker og events i det område, man bor. Og hvis man tilmelder sig nyhedsbrevet fra YesYesYes.dk, bliver man løbende orienteret om fx de seneste politiske initiativer, festivaler, rejser, sportsbegivenheder mv.

Interaktivt netværk

På YesYesYes.dk kan man netværke på flere forskellige måder uden nødvendigvis at skulle stå og se smart ud i en bar, og uden at man behøver identificere sig med at være lesbisk, siger Annemette Kjær Clausen.
YesYesYes.dk lægger samtidig op til, at man skriver ind, hvis man eksempelvis opretter en vandregruppe i Nørre Snede eller åbner et nyt mødested i Slimminge. Håbet er, at YesYesYes.dk kan bidrage til at skabe nye netværk rundt om i landet samt på Grønland og Færøerne. Og hvis man har lyst til at fortælle sin egen historie, kan man få den lagt ind på sitet, så andre kan lade sig inspirere af den.

Rejser i selvfordybelse

YesYesYes.dk arrangerer desuden rejser for både singler, par og gifte koner og for mødre, som kan tage børnene med ud at rejse. Undervejs er der workshops, hvor man arbejder med temaer som at blive stærk i nuet, at gøre fortiden til en gave og skabe spændende mål i sit liv.
Det at rejse ud danner grobund for at se livet fra nogle andre vinkler end sædvanlig. Formålet med at rejserne er at vende hjem med en kuffert fuld af livsenergi, personlig power og sjove oplevelser, forklarer Personlig Power Specialist Mette BL Thomsen.

Tiden er til åbenhed

Hun understreger, at det ikke handler om, at man skal springe ud som noget, men om at finde ind til sig selv og sin egen livsglæde. Derfor er YesYesYes IKKE en ny hjemmeside for lesbiske men en hjemmeside for kvinder, der fascineres af kvinder.
Grænserne mellem at være lesbisk og ikke lesbisk bliver mere og mere udviskede. Der er kommet en større åbenhed og en mere nuanceret opfattelse af seksualitet end tidligere, og den udvikling vil vi gerne understøtte. I YesYesYes handler det om at sige JA til livet, kærligheden og livsglæden uanset hvilke former de antager, fastslår journalist og rejseleder Annemette, og Mette supplerer:
Det ligger i tidsånden at være ærlig og snakke om sande værdier. Vores vision er at skabe åbenhed omkring kærligheden mellem kvinder og medvirke til, at kvinder trives med deres seksualitet sådan som den nu engang er.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar