torsdag den 9. september 2010

Flot flet og fairtrade

De farverige og originale håndflettede tasker fra Ecoist er lavet af genbrugte tryksager, og taskerne afregnes efter fair trade-principper, så man med god samvittighed kan hanke op i dem.

Julen byder på mange fristelser, men de flotte og fantastiske håndflettede tasker fra Ecoist kan man med god samvittighed forelske sig hovedkulds i. Enten til sig selv eller som gave. For taskerne er lavet af overskydende tryksager, etiketter, plakater og andet genbrugspapir.

Hver taske er unik, og taskefletterne er heller ikke hvem som helst. Det er fattige kvinder - ofte uden uddannelse - der fremstiller dem hjemme eller i små produktionsenheder i blandt andet Mexico og Peru. Det sker efter fair trade-principper, så de både får en fair betaling for deres varer og øget mulighed for en bedre tilværelse.

Desuden planter Ecoist i samarbejde med organisationen Trees for the Future et træ for hver taske, der bliver solgt. På verdensplan er det indtil videre blevet til over 97.000 træer, svarende til en ungskov på ca. 500.000 kvadratmeter.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar