fredag den 24. september 2010

Bæredygtighed version 2.0

Aarrishus.com er en nystartet webshop, som forener den moderne især kvindelige – forbrugers krav om kvalitet, gode råvarer, lækkert design og omsorgen for den verden, vi lever i, med den convenience og fleksibilitet, vi har behov for i hverdagen.

Økologi i moderne design
"Inden for de sidste fem–seks år er økologien og bæredygtigheden blevet stueren, så at sige," fortæller indehaver af Aarrishus, Eva Aarris Späth og fortsætter: "Især efter Al Gore bølgen satte ind har almindelige mennesker for alvor fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at handle bæredygtigt." Samtidig er der et stort fokus på design og æstetik noget der førhen ansås for at være uforeneligt med økologi, fair trade og bæredygtighed. Aarrishus forener med sit nøje udvalgte varesortiment kravet om kvalitet og design med ønsket om at handle bæredygtigt, så vi kan her tale om en ny generation af det bevidste forbrug bæredygtighed version 2.0.

Eksklusiv convenience
"Vi har samlet et lille eksklusivt udvalg af lækkert designertøj til børn og kvinder, smykker, legetøj, hudplejeprodukter og delikatesser som gourmetsalt og chokolade alle økologiske eller fair trade varer, og på sigt er det planen at udvide sortimentet," siger Eva Aarris Späth. "Desuden er vi stolte af, som de første i Danmark, at kunne tilbyde økologiske skindsutsko til børn fra de svenske firma Bellio," tilføjer Eva. Hun tilhører selv den voksende gruppe af moderne kvinder, der ønsker at handle bæredygtigt og på de tidspunkter af døgnet, hvor det passer bedst ind i hverdagen. Og Eva kender det fra sin egen hverdag med fire børn i alderen 1 ½ til 13 år, en udearbejdende mand og sit eget job at passe. Hensigtserklæringen med Aarrishus har derfor hele tiden været at udvælge leverandører på tværs af produktgrupper, så man i princippet kan nøjes med at gøre sine indkøb i supermarkedet fysisk eller på nettet og på aarrishus.com

Aarrishus afspejler forbrugernes hjem
Selve navnet Aarrishus har også sin egen lille historie at fortælle, for Aarris er nemlig familien Späths mellemnavn, så hvad ville være mere nærliggende end at lade "Aarrishuset" lægge navn til virksomheden, som drives hjemme fra boligen i Hinnerup. "De lokale historier betyder noget andet for os i dag, fordi vores liv er blevet fragmenteret og fortravlet," forklarer Eva Aarris Späth, "så vi har behov for at finde nogle mere faste og forankrede elementer i hverdagen. En butik som Aarrishus, der udspringer af vores eget liv og hjem, kan tilbyde den dimension til kunderne, fordi forretningen vil udvikle sig i takt med vores og deres behov."

Aarrishus forhandler følgende mærker:
Tina Casmose
Green Cotton
Bellio
Ærø Sæberiet
Natursutten
Rosenserien
Weleda
Sante
Zotter
Fair Business

Ingen kommentarer:

Send en kommentar