søndag den 12. september 2010

Kildemoes støtter brysterne

I forbindelse med den årlige landsdækkende kampagne STØT BRYSTERNE, som afvikles af Kræftens Bekæmpelse fra 20. september til slutningen af oktober 2010, gentager Kildemoes succesen fra de to foregående års kampagner og støtter dermed fortsat kampen mod brystkræft.

Brystkræft er en sygdom, der rammer hver 9. danske kvinde. Derfor er det vigtigt, at der forskes i bedre behandlingsformer, der giver færre bivirkninger, og at de kvinder, der rammes af sygdommen, hjælpes bedre. Samtidig er formålet med kampagnen at skaffe midler til forebyggende oplysning samt støtte og rådgivning til patienter og pårørende.

Kildemoes støtter i samarbejde med de forhandlere, som ønsker at bakke op om den gode sag ved salg af cykler, hvoraf 500 kr. pr. cykel delt mellem Kildemoes og deres forhandlere går direkte til Kræftens Bekæmpelse. Der vil desuden være matchende cykel accessories i form af cykelhjelme og en cykeltaske, hvor der gives et støttebeløb på 50 kr. pr. stk.

Tæt på 1 mio. kr. over 3 år
Vi forventer med årets kampagne at kunne støtte Kræftens Bekæmpelse med over 300.000 kr. i samarbejde med vore forhandlere hvilket vil betyde, at vi nærmer os et samlet støttebeløb på 1 mio. kr. over de tre år vi har været med. Det er en donation, som vi selv er stolte af og glade for at kunne give til Kræftens Bekæmpelse, som yder en stor indsats på mange områder i kampen mod brystkræft , udtaler marketing koordinator Hans Jørgen Noer fra Børge Kildemoes Cykelfabrik A/S.

Årets Kildemoes STØT BRYSTERNE cykel vil i år være en special-udgave af den populære, klassiske City Retro model, dekoreret med årets 1 ud af 9 grafik, som er skabt for Kræftens Bekæmpelse af designeren Charlotte Skak. Cyklen er bygget på aluminiumstel med 7 indvendige gear og koster 4.299 kr., hvoraf 500 kr. går til Kræftens Bekæmpelse.

Som tilbehør til cyklen fås en praktisk shopping taske, som passer lige ned i cykelkurven og dekoreret med 1 ud af 9 grafik, der matcher cyklen. Tasken er udført i solid kvalitet i kraftigt 600D materiale og forsynet med skulderstrop samt lynlås lomme både udvendigt og indvendigt.
Cykelhjelmen er en Kildemoes Diva hjelm med justerbare sidestropper samt integreret Turn Ring System, som gør det let at tilpasse størrelsen med én hånd ved at dreje på et lille drejehjul i nakken. Hjelmen fås i to udgaver med 1 ud af 9 grafik, der matcher cykel og taske eller den mere frække kær barm har mange navne version med en masse sjove synonymer for bryster på.
For både cykeltaske og cykelhjelm gælder at prisen er 399 kr. pr. stk. og der doneres 50 kr. pr. produkt til kampen mod brystkræft.
Cykler, tasker samt hjelme sælges i en begrænset periode fra 20. september til udgangen af oktober eller så længe lager haves hos de Kildemoes forhandlere, der vælger at bakke op om kampagnen. Se Kildemoes.dk for nærmeste forhandler.

Se mere på www.kildemoes.dk eller på www.stoetbrysterne.dk.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar