torsdag den 23. september 2010

En (prinsesse) verden til forskel

Hos Brudesalonen Kennedys er købet af en brudekjole ikke bare et salg, men starten på en oplevelsesrejse, der varer op til flere måneder.
Brudesalonen Kennedys i Århus har trodset Finanskrisen og investeret et millionbeløb i at give kommende brude en helt speciel oplevelse.

”Vi har fundet en gammel bygning med sjæl, som vi har restaureret fra bunden. Vi har nu over 400 m2, og har skabt et bryllupsunivers uden lige med 6 meter til loftet, store lysekroner og guldspejle. Som prikken over i´et har vi indrettet det sådan, at brudene får deres eget værelse med et prøverum i, som understreger det private i at prøve brudekjoler. Med de mange ekstra m2 får vi mulighed for at give vores kunder en endnu bedre service, og allerede nu har vi en masse nye aktiviteter og arrangementer i kalenderen, så det fortsat er en stor oplevelse at besøge Kennedys,” fortæller Signe Marie Jeppesen,

”Det har været vigtigt for os at skabe en stemning i lokalerne, som emmer af romantik og prinsessedrømme. Vores forretning er et eventyrunivers, og alle ansatte er ”prinsesser”. Det er nødvendigt for, at vi kan sætte os ind i brudens behov og opfylde hendes drømme.”

Når en kommende brud skal prøve kjoler, serveres der lyserød champagne og små bolcher på et fint fad for at bidrage til, at det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige.

Udvidelsen har været nødvendig for Kennedys. Specielt efter at Disney gav grønt lys for, at deres kjoler kunne sælges fra forretningen, som den eneste i Norden, er kunderne strømmet til fra hele landet. Derfor har Signe Marie Jeppesen i år udvidet sortimentet med flere designerkjoler fra couturedesignerne Valentino og Elie by Elie Saab. ”Nu har vi bogstavelig talt kjoler fra 500 kr. til 60.000, og vi har derfor både kjolen til pigen på SU og til hende med direktørlønningen.”

Hos Kennedys gøres der meget ud af detaljerne. Bruden skal kunne finde alt, hvad hun har brug for af sko, smykker og lingeri. Selv gommen går ikke forgæves. ”Vi har indrettet en mere maskulin herreafdeling i forretning, hvor han kan finde alt til den store dag. På denne måde kan bruden også være sikker på, at han er klædt rigtigt på i de rigtige farver,” smiler Signe Marie.

Danskerne har taget godt imod de oplevelser, forretninger som Kennedys byder på. Det handler ikke længere om kun at sælge varer, men om, at kunderne får mere med hjem, end de forventer og har betalt for.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar