onsdag den 6. oktober 2010

Landsdækkende veninde-netværk fylder 10 år

Er du vild med spansk eller med motorcykler Mangler du nogen at gå i biografen med på Sydsjælland, en svømmemakker på Amager, en shoppe-veninde i Frederikshavn eller en whist-klub i Kolding Er du lige blevet single i Ålborg, eller er du i et nyt parforhold og er det med bonusbørn eller måske et langdistanceforhold På Vi-kvinder.dk, der nu har eksisteret i 10 år, er der veninde-netværk for enhver smag.

Vi-kvinder.dk er et netværk for kvinder, som har lyst til at få nye, spændende veninder. Man kan selv oprette et netværk eller melde sig ind i et af de mange eksisterende og alle de netværksgrupper, der bliver vist på Vi-kvinder.dk, er aktive.

Alle netværkene lever kun så længe der er behov og interesse - og bliver automatisk lukket ned efter 30 dage, hvis der ikke er aktivitet i dem. Den dynamik er vigtig, fordi Vi-kvinder.dk handler om at møde NYE veninder og mødes til oplevelser og hyggeligt samvær. Når kontakterne er blevet skabt og emnet er udtømt har netværksgruppen i princippet opfyldt sit formål, og så vender man sig et par grader i netværket og deltager i andre spændende grupper på den måde bliver det aldrig kedeligt at være med, forklarer Annemette Klæbel fra Vi-kvinder.dk.

Selvstændige og nysgerrige kvinder
Vi-kvinder.dk er unikt i forhold til andre netværk på internettet. Det er ikke et erhvervsnetværk eller for folk, som allerede kender hinanden, men for kvinder der ønsker nye bekendtskaber fx efter flytning.

Vi-kvinder.dk er åbent for kvinder på 18 år og opefter, og flertallet af medlemmerne er modne kvinder med en selvstændig indstilling og interesse i, hvad der foregår omkring dem. Vi er meget forskellige og rummelige over for forskellighed. Hvis der er et fællestræk, må det ligge i nysgerrigheden, glæden og lysten til at sætte noget i gang, fortæller Annemette Klæbel.
Vi-kvinder.dk er nemlig 100 procent selvstyrende alle netværk skabes og administreres af medlemmerne selv. Netop det gør netværket mangfoldigt, og initiativrigdommen understøttes af sites veludviklede funktionalitet.

Caféhygge populært
Har man særlige interesser, man gerne vil dele med ligesindede, kan man fx starte et netværk omkring det. Men uanset om man kommer fra Silkeborg, Køge, Odense, Holbæk eller Horsens, er caféhygge en yndet aktivitet på Vi-kvinder.dk.
Hovedvægten ligger på det sociale, på at lære nye mennesker at kende. Når man så har mødt hinanden og fundet en god kemi, kan det senere udvikle sig til fx temamøder, caféforedrag, bogklubber og fællesskaber omkring fx personlig udvikling eller arbejde, siger Annemette Klæbel.
Hun tilføjer, at Vi-kvinder.dk i princippet lige så godt kunne have været for mænd. Det er udelukkende for at undgå, det udvikler sig til et datingsite, at det kun er for det ene køn.

10 år med god omgangstone
Vi-kvinder.dk har nu 10 år på bagen, og fødselsdagen fejres med nye farver til logoet som udtryk for spændvidden blandt medlemmerne. Og måske er det i kraft af alsidigheden, at der altid hersker en positiv ånd på Vi-kvinder.dk.
Alle ytringer herinde er konstruktive og nogle der bakker en op. Vi accepterer simpelthen ikke sure opstød det er jo meningen, man skal blive glad af at være her, fastslår Annemette Klæbel.
Oprindeligt var Vi-kvinder.dk en portal med forskellige emner, men det viser sig hurtigt, at der primært er ét emne, der har kvindernes interesse de vil netværke.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar