fredag den 15. oktober 2010

Brudesalonen Kennedys mærker stigende efterspørgsel på kvalitet og luksus

Nu, et års tid efter at Brudesalonen Kennedys åbnede dørene med ny indehaver, er tingene gået stærkt i Assentoft ved Randers.
En stigende efterspørgsel på kvalitetsmærker gør, at indehaver Signe Marie Jeppesen bruger mange timer på at finde de helt rigtige selskabskjoler og lækkert tilbehør, som i kvalitet og design matcher de smukke brudekjoler.

"Før i tiden var brudesko et par lyse sko i satin, som ikke kunne bruges til noget bagefter, men i dag stilles der store krav til bekvemmelighed og smukke detaljer," fortæller Signe Marie Jeppesen, og hun fortsætter:"Skoene må stadig gerne være i satin, men der stilles krav til, at de efter brylluppet kan indfarves, så de passer til yndlingskjolen hjemme i klædeskabet."

Den klassiske satinsko begynder dog nu at vige pladsen for de mere behagelige sko i kalveskind.

Signe Marie, der er bryllupsplanlægger, og derfor har erfaring fra mange fester, fortæller: "Det er rigtig mange timer, en brud skal have sine sko på, og det er kun under selve middagen, at hun sidder ned og kan slappe af og dér skal hun alligevel op på stolen hele tiden for at kysse sin gom. Men det er ikke kun bruden, der står op mange timer denne dag. Alle gæsterne står op ligeså længe, og har man et par sko på, der skarver, tænker man hele tiden på, hvornår man kan få dem af igen.
Disse sko og sandaler fra Nina Fiarucci er i en kvalitet, så man kan danse til den lyse morgen. Og med de elegante detaljer, såsom Swarovski–krystaller, gør, at vores kunder gerne vil betale lidt ekstra for dem.
At de kan fås i andre farver end elfenben og hvid, er kun et plus. Sølv, guld og bronze sælger vi rigtig mange af, og vælger man én af de farver, kan de udmærket senere bruges til både festkjoler og jeans."

Den stigende efterspørgsel på kvalitet, mærkes ikke kun på skoene. Undertøjet skal sidde perfekt, den stropløse bh skal sidde på plads hele aftenen, og strømperne må ikke løbe lige før vielsen.
Brudesalonen Kennedys fører derfor kvalitetsstrømperne Levante fra Italien samt det franske undertøj Aubade, som med sine blonder og fine detaljer kan forføre enhver mand.

"Det er ikke kun brudene, der ønsker lækkert undertøj", fortsætter Signe Marie, "under en selskabskjole vil man også gerne være lækkert klædt på og så har vi en hel del mænd, der kommer for at købe luksusgaver til deres elskede", smiler indehaveren af Kennedys.

Læs mere her

torsdag den 14. oktober 2010

Rynkerne reduceres på syv minutter!

En ny, revolutionerende rynkebehandling er kommet til Danmark. Naturproduktet Athena 7 Minute Lift er gennemtestet, og resultaterne er overraskende gode en synlig rynkereduktion kan iagttages efter blot syv minutter, og anvender man produktet dagligt i en måneds tid, forsvinder mange af rynkerne permanent. Klinik Egelund er blandt de få, eksklusive klinikker, der tilbyder behandlingen.

Amerikanske forsøg har dokumenteret, at Athena 7 Minute Lift præsterer en reduktion af linjer og rynker i ansigtet på over 80 procent. Alligevel var ejeren af Klinik Egelund, Gitte Nielsen, skeptisk i starten:

"Jeg troede simpelthen ikke på, at det var muligt at reducere rynker så hurtigt og effektivt. Derfor prøvede jeg cremen på mig selv i den ene side af ansigtet og jeg måtte forbløffet konstatere, at der efter kun syv minutter var en tydelig forskel på højre og venstre side. Derefter afprøvede jeg behandlingen på min mor på 86 år, og også her var resultatet intet mindre end fantastisk," fortæller Gitte Nielsen, der netop er begyndt at forhandle det nye produkt.

Naturlige planteolier
Athena 7 Minute Lift består af 12 plantebaserede olieessenser, som påvirker de små muskler i ansigtet, der skaber rynkerne. Cremen får ansigtsmusklerne til at slappe af og plejer samtidig huden. Allerede syv minutter efter, man har påført cremen i et ganske tyndt lag, kan man se effekten, som holder sig 14–16 timer efter behandlingen. Og anvender man cremen dagligt i en til to måneder, indtræder en permanent tilstand med 25 procent færre rynker.

"Behandling med Athena 7 Minute Lift giver i sig selv forbløffende resultater på både kort og langt sigt. Og kombinerer man cremen med andre hudplejebehandlinger, opnår man en yderligere effekt. Er huden renset fuldstændigt i bund, inden man påfører cremen, giver det cremen de bedste betingelser for at virke optimalt," forklarer Gitte Nielsen.
Hun har blandt andet gode erfaringer med at kombinere Athena 7 Minute Lift med en BeautyTec SIM–behandling, som også er rynke–formindskende, og supplere med en hudopstrammende Accent–behandling.

Gratis prøvebehandling
På Klinik Egelund får hver enkelt kunde en individuelt tilpasset behandling. Eksempelvis kan man indlede med en behandling på klinikken og derefter fortsætte med at anvende cremen hjemme en gang om dagen. Efter en uge er det tid til en ny klinik–behandling, og således kan man fortsætte i 3–4 uger alt efter behov.
Gitte Nielsen er nu blevet så overbevist af Athena 7 Minute Lifts formidable resultater, at hun tilbyder en gratis prøvebehandling med cremen:

"De af vores kunder, der har prøvet cremen i den ene side af ansigtet og selv har set resultatet efter syv minutter, er ikke i tvivl de ønsker at fortsætte behandlingen," siger Gitte Nielsen og understreger, at det alene er Athena 7 Minute Lift, det er gratis at prøve.
Det er AMA Laboratorierne, der har stået for de kliniske test, som fastslår virkningen af Athena 7 Minute Lift, og undersøgelsesmetoden er godkendt af IRB. Undersøgelsen blev udført på kvinder i alderen 41 til 50 år. Det er desuden klinisk dokumenteret, at cremen ikke indeholder allergifremkaldende stoffer.

Læs mere her

fredag den 8. oktober 2010

Smukke smykker med fine detaljer

To australske veninder designer smukke smykker med moderne ætseteknik – og inspireret af dansk design.

Veninderne Maja Bartlett og Tess Lloyd mødte hinanden i 1999, da de læste til industrielle designere i Sydney. De svingede så godt sammen, at de blev enige om at danne firmaet Polli, som hurtigt blev kendt for sine enkle, men samtidigt utroligt detaljerede smykker.

Designerduoen lægger ikke skjul på, at de lader sig kraftigt inspirere af japansk, mellemøstlig og dansk design. En usædvanlig cocktail med lige så usædvanlige og iøjnefaldende resultater: Smykkerne fuldender på smukkeste vis de forskellige lande og kulturers udtryksformer og stilarter – og kombinerer traditionelle håndværksdyder med moderne teknologi i form af avanceret ætseteknik, som sikrer en detaljerigdom i særklasse.

Takket være den moderne teknik er øreringe, vedhæng og brocher både ganske lette og yderst elegante i al sin enkelhed.

Smykkerne er alle nikkelfri og fremstilles af tyndt rustfrit stål eller sølv. Eller kraftigt aluminium, som det er tilfældet med blandt andet brocherne. Hovedparten af Pollis smykker fremstår i sølv eller det rustikke stål–look, men flere af øreringene og vedhængene fås også i forgyldte udgaver.

Polli–smykkerne og tilhørende accessories forhandles herhjemme af Dyberg–Larsen i Asperup på Fyn.

Læs mere her

torsdag den 7. oktober 2010

Hvor bliver den danske certificering af økologiske plejeprodukter af

Andre lande gør det men hvor bliver Danmark af!!!

Det dukker med jævne mellemrum op i pressen at vi dagligt udsætter vores krop for utallige hormonforstyrrende stoffer og Fødevareinstituttet har nu fastslået, at den samlede cocktailvirkning af disse stoffer fra både fødevarer og plejeprodukter, er mere skadelig end først antaget.
Desuden findes der mange plejeprodukter på det danske marked, som profilerer sig på at være økologiske, selvom indholdet af økologiske ingredienser udgør en meget lille del af indholdet. Dette blev blandt andet dokumenteret i 24–Timer den 9. oktober 2007, hvor forskellige såkaldte økologiske shampooer blev indkøbt under det Forbrugerrådet bagefter har kaldt vildledende markedsføring/rådgivning.

Med denne viden er det svært at forstå, at der endnu ikke er udviklet en dansk/europæisk certificering til plejeprodukter, som det er tilfældet med "Ø–mærket" til fødevarer – og at der tilsyneladende ses gennem fingre med vildledende markedsføring overfor forbrugerne.

I Danmark har vi miljømærkerne EU blomsten og Svanemærket, men disse mærker har intet med økologi at gøre, hvilket mange forbrugere fejlagtigt tror, da de netop er de eneste mærker der brandes overfor danske forbrugere, når man kigger på hudpleje og kosmetik.
Den manglende økologiske certificering til plejeprodukter, gør det umuligt for forbrugere der vil økologien, at gennemskue produkterne på markedet og derfor dukker der nu produkter op på det danske marked med udenlandske certificeringer da bl.a. England og Australien har set vigtigheden i at give forbrugerne ren besked og har derfor udviklet yderst strenge økologiske certificeringer til andet end fødevarer.

Uoverskueligheden er baggrunden for at Verde.dk, som en af de første butikker i landet, har taget sortimentet fra det engelske Essential Care på hylderne og de har øjeblikkelig fået kundernes positive reaktion at mærke.
"Forbrugerne vil have troværdighed og det er svært at få, når der ikke er nogen kontrol med de økologiske plejeprodukter, derfor har vi stor succes med Essential Care her i Verde. Vores kunder har svært ved at gennemskue alle de såkaldte økologiske og naturlige produkter på markedet og føler sig lidt snydt når de opdager, at indholdet kun består af 10 % økologiske ingredienser og dette viser at en dansk/europæisk økologisk certificering vil være på sin plads. Garantien for hvilke ingredienser der er i produkterne er alfa omega og da Essential Care består af ca. 35 certificerede produkter, dækker den hele familiens behov" fortæller Nina Ziebell fra Verde.
Essential Care er certificeret via Soil Association og for at opnå Soil Association symbolet skal produktet bestå af 70 100 % økologiske ingredienser.
"Vi ønsker at give vores kunder ren besked om de produkter vi sælger og da produkterne fra Essential Care er certificeret efter en af de strengeste økologiske certificeringer i verden, var det et naturligt valg for os at tage serien på hylderne" fortsætter hun.

Dorthe Lambæk fra firmaet Wienerwaltz ApS, der står bag forhandlingen af Essential Care, har valgt at introducere serien på det danske marked, da certificering er den eneste rigtige udvikling indenfor økologi og plejeprodukter.
"Da ca. hvert 10. drengebarn fødes med misdannelser og da et stadig stigende antal par ikke kan få børn naturligt, er det ikke for tidligt, at vi tager alle de kemiske og skadelige stoffer som vi omgiver os med alvorligt", udtaler Dorthe Lambæk.*

*Kilde: Informationscenter Miljø & Sundhed og Fødevareinstituttet

Læs mere på www.soilassociation.org eller www.essential–care.co.uk

Kontakt os gerne for yderligere information

Læs mere her

Disneys berømte kollektion af brudekjoler kommer til Danmark

"Der var engang en prinsesse " sådan kunne overskriften lyde på det eventyr, der i disse dage skrives i Assentoft ved Randers. Brudesalonen Kennedys har fået forhandlingen af kjoler fra Disney´s Fairy Tale Weddings og nye muligheder åbner sig for den danske brud.

Brudesalonen Kennedys i Assentoft ved Randers har rygende travlt disse dage. Silke, Swarovski–krystaller og tyl præger billedet i prøverum og vinduer. Brudekjoler, selskabskjoler og brudepigekjoler hænger overalt og kan gøre selv den mest hurtigtalende bagerjomfru stum af betagelse. For her er, hvad prinsessedrømme er lavet af. Indehaver af Kennedys, Signe Marie Jeppesen, fortæller:

"Her er alle de store eventyr repræsenteret. De helt klassiske som Snehvide, Tornerose, Askepot, og Den lille Havfrue sammen med de nyere karakterer som Belle fra Skønheden & Udyret og Jasmine fra Alladin kan alle ses i detaljerne på kjolerne. Kjolerne er jo ikke kopier af dem i tegnefilmene, men ser du godt efter, kan du alligevel tydeligt se, hvilken kjole, der hører til hvilket eventyr. For eksempel er der i Ariels kjoler vandfald og muslingeskaller, ligesom der i Snehvides er små delikate ærmer. "

Det er brudekjoledesigneren Kirstie Kelly, der står bag disse kunstværker for kunst, det er det. Kirstie Kelly har designet kjoler til et væld af skuespillere på den røde løber, og valget af eksklusive materialer afspejles i priserne, som ligger fra 13.000 til omkring 35.000 danske kroner for en brudekjole og fra ca. 3000 kr. for en selskabskjole.

Om det så er smykkerne, som blev foræret til de nominerede ved dette års Grammy– og Oscaruddeling, er der ingen vej udenom, at de er en prinsesse værdig. Hvert eventyr har sine egne smykker, og de smukkeste perler og krystallerne fra Swarovski kommer til at funkle om kap med brudenes øjne i det danske land. Smykkerne ligger fra omkring 350 kr., så det behøver ikke koste en formue at ligne en Hollywood–stjerne.

"Vi er meget stolte af, at vi er blevet udvalgt af Disney. Der findes ikke mange forhandlere udenfor USA og kun to i Europa inklusiv os og det ser vi som en anerkendelse af Kennedys og det koncept, vi har bygget op med en kombination af bryllupsplanlægning og brudesalon," siger Signe Marie.

Kjolerne passer perfekt til den danske brud, for her er alt fra det store brus fra Askepot – over den slanke havfruemodel fra Ariel til den mere luftige Jasmine, som er en slags Østens Boheme. At det lige præcis er dette forår, kjolerne kommer til Danmark, hvor der også er bryllup i kongehuset, er et eventyr i sig selv.

Billedmateriale fra Disney i høj opløsning:
http://dcp.smugmug.com/gallery/2689824#210266843

Læs mere her

onsdag den 6. oktober 2010

Landsdækkende veninde-netværk fylder 10 år

Er du vild med spansk eller med motorcykler Mangler du nogen at gå i biografen med på Sydsjælland, en svømmemakker på Amager, en shoppe-veninde i Frederikshavn eller en whist-klub i Kolding Er du lige blevet single i Ålborg, eller er du i et nyt parforhold og er det med bonusbørn eller måske et langdistanceforhold På Vi-kvinder.dk, der nu har eksisteret i 10 år, er der veninde-netværk for enhver smag.

Vi-kvinder.dk er et netværk for kvinder, som har lyst til at få nye, spændende veninder. Man kan selv oprette et netværk eller melde sig ind i et af de mange eksisterende og alle de netværksgrupper, der bliver vist på Vi-kvinder.dk, er aktive.

Alle netværkene lever kun så længe der er behov og interesse - og bliver automatisk lukket ned efter 30 dage, hvis der ikke er aktivitet i dem. Den dynamik er vigtig, fordi Vi-kvinder.dk handler om at møde NYE veninder og mødes til oplevelser og hyggeligt samvær. Når kontakterne er blevet skabt og emnet er udtømt har netværksgruppen i princippet opfyldt sit formål, og så vender man sig et par grader i netværket og deltager i andre spændende grupper på den måde bliver det aldrig kedeligt at være med, forklarer Annemette Klæbel fra Vi-kvinder.dk.

Selvstændige og nysgerrige kvinder
Vi-kvinder.dk er unikt i forhold til andre netværk på internettet. Det er ikke et erhvervsnetværk eller for folk, som allerede kender hinanden, men for kvinder der ønsker nye bekendtskaber fx efter flytning.

Vi-kvinder.dk er åbent for kvinder på 18 år og opefter, og flertallet af medlemmerne er modne kvinder med en selvstændig indstilling og interesse i, hvad der foregår omkring dem. Vi er meget forskellige og rummelige over for forskellighed. Hvis der er et fællestræk, må det ligge i nysgerrigheden, glæden og lysten til at sætte noget i gang, fortæller Annemette Klæbel.
Vi-kvinder.dk er nemlig 100 procent selvstyrende alle netværk skabes og administreres af medlemmerne selv. Netop det gør netværket mangfoldigt, og initiativrigdommen understøttes af sites veludviklede funktionalitet.

Caféhygge populært
Har man særlige interesser, man gerne vil dele med ligesindede, kan man fx starte et netværk omkring det. Men uanset om man kommer fra Silkeborg, Køge, Odense, Holbæk eller Horsens, er caféhygge en yndet aktivitet på Vi-kvinder.dk.
Hovedvægten ligger på det sociale, på at lære nye mennesker at kende. Når man så har mødt hinanden og fundet en god kemi, kan det senere udvikle sig til fx temamøder, caféforedrag, bogklubber og fællesskaber omkring fx personlig udvikling eller arbejde, siger Annemette Klæbel.
Hun tilføjer, at Vi-kvinder.dk i princippet lige så godt kunne have været for mænd. Det er udelukkende for at undgå, det udvikler sig til et datingsite, at det kun er for det ene køn.

10 år med god omgangstone
Vi-kvinder.dk har nu 10 år på bagen, og fødselsdagen fejres med nye farver til logoet som udtryk for spændvidden blandt medlemmerne. Og måske er det i kraft af alsidigheden, at der altid hersker en positiv ånd på Vi-kvinder.dk.
Alle ytringer herinde er konstruktive og nogle der bakker en op. Vi accepterer simpelthen ikke sure opstød det er jo meningen, man skal blive glad af at være her, fastslår Annemette Klæbel.
Oprindeligt var Vi-kvinder.dk en portal med forskellige emner, men det viser sig hurtigt, at der primært er ét emne, der har kvindernes interesse de vil netværke.

Læs mere her

tirsdag den 5. oktober 2010

Internettet kan bruges til andet end at købe de typiske mærkevarer

Det skal være muligt at købe moderne og anderledes gaver for alle. Også dem, der ikke lige bor i storbyen eller i nærheden af en smart butik. Med internetbutikken tilogfra.dk er det nu muligt at købe sjove og brugbare gaver i lækkert design til overkommelige priser.

Internettet kan bruges til andet end at købe de typiske mærkevarer
Hos tilogfra.dk kan man købe de produkter, man ellers ikke ville finde i en butik i byen. Til forskel fra så mange andre butikker på nettet har tilogfra.dk fokus på at udbyde unikke produkter, som man ikke finder på hylderne i butikken rundt om hjørnet. Det må ikke blive for kedeligt, og derfor har tilogfra.dk lagt sig fast på designvenlige gaver og brugskunst, der er anderledes, anvendelige, sjove og i alle prisklasser.

Det kan være svært at finde den helt rigtige gave...
Hos tilogfra.dk sparer kunderne en masse tid med at skulle gennemgå en række butikker for at finde den helt rigtige ting. "Vores ide er, at du ligeså godt kan købe din gave til din kæreste, veninde, mor eller moster hos tilogfra.dk.

Vi har samlet spændende, moderne og ikke mindst brugbare gaver på ét sted. Produkterne minder om dem, man ser i damebladene, dog med en kant, som gør dem lidt anderledes," siger Anne–Louise Johnsen.

Hvem gemmer sig bag tilogfra.dk
tilogfra.dk ejes af Anne–Louise Johnsen og Merete Olesen, og drives til dagligt at Anne–Louise. Anne–Louise kommer fra TDC, hvor hun i de sidste 11 år fungerede som chefkonsulent inden for et større salgsområde. "Det har helt klart været en drøm for mig at skulle starte virksomhed op, og med tilogfra.dk føler jeg, at jeg er kommet på min rette hylde. Her har jeg en udfordrende og spændende hverdag og kan ligeså stille opleve at mit arbejde bærer frugt.

Efter en helt forrygende start kan vi mærke, at vi er ved at blive kendte, vi får flere og flere på vores mailingliste og nye ordrer ind hver dag. Så vi må have ramt nogen med vores sortiment og vores stil," siger Anne–Louise.

Begge familier både børn og voksne går op i butikken med liv og sjæl. Børnene stiller gerne op når der skal pakkes varer ud. Mændene hjælper til med det praktiske, når Anne–Louise og Merete fylder bilen op og kører af sted for at være med på messer og åbent hus arrangementer.

Kontaktpersoner
Ønsker du at kigge på butikken, så er adressen www.tilogfra.dk

For uddybende kommentarer til pressemeddelelsen henvises der til: Anne–Louise Johnsen på tlf. 20 20 22 04.

Åbent hus arrangementer
lørdag den 12. april 2008 fra kl. 11 16 på Gimlevej 50, Gram, Skanderborg

søndag, den 27. april 2008 fra kl. 11 16 på Rønnevej 8, 9000 Aalborg

Se mere her: http://tilogfra.dk/info.asp text=20

Læs mere her