Viser opslag med etiketten stress. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stress. Vis alle opslag

mandag den 4. oktober 2010

Læg en kærlighedsplan

Bliv lige så målrettet i kærlighedslivet som i karrieren er udgangspunktet for et nyt kursus.

Du har styr på arbejdet eller uddannelsen, dyrker spændende fritidsinteresser og har et godt socialt netværk. Der er bare én ting, der ikke helt fungerer: Kærligheden! Skriver magasinet dating i den seneste udgave.

Hvis du er romantiker, venter du måske tålmodigt på, at lynet slår ned, men lægger så ikke mærke til, hvis du er på vej ud i farligt territorium.

Nu går Martin Østergaard, psykoterapeut med speciale i par– og familieterapi, og Flora Eriksen, coach og organisationskonsulent, sammen om et kursus for singler. Her diskuteres de uudtalte og nogle gange humoristiske, men fatale forskelle mellem kønnene, der skaber misforståelser. Gennem målrettede hjemmeopgaver, visualiseringer, meditationer og en personlig logbog skal deltagerne også gøre sig klart, hvilke kvaliteter de gerne vil have. Og hvad der forhindrer dem i at møde denne type partner.

Vær kritisk

De færreste singler ville sige nej til den store forelskelse og drømmepartneren. Men skal man ligefrem tage et kursus for at opnå det Det mener coach Flora Eriksen. Hun var selv alenemor i otte år. Samtidig havde hun karrieremæssigt mange bolde i luften.

– Det var vildt hårdt. Og jeg mødte også de forkerte mænd, der ikke kunne rumme et barn, indtil en coach hjalp mig til at arbejde bevidst med mit kærlighedsliv.

Processen med selvransagelse i alle aspekter af livet endte med, at hun både lærte at håndtere stress og mødte en "fantastisk dejlig mand", som hun er gift med i dag og har barn, bondegård og bonusbarn med.

– Vores generation går meget op i selvudvikling, har fede fritidsinteresser og er jobmæssigt omstillingsparate, men vi glemmer at sætte fokus på det gode parforhold. Hvorfor er vi ikke ligeså kritiske og målrettede med vores partnere, som med vores arbejde , spørger hun.

Her går man langt oftere på kompromis. Kurset skal hjælpe folk til værdiafklaring.

Intet galt med singler

Martin Østergaard vil gerne være med til at give singler et velfortjent og kærligt skub. For det handler ikke kun om at stille krav til partneren, men også at kigge lidt dybere på sig selv.

– Mange singler, der er drønintelligente mennesker og hamrende dygtige og succesrige på deres job, har spørgsmål omkring, hvorfor det ikke lykkes dem at få en fast partner eller et længerevarende forhold til de partnere, de får. Og hvordan det kan være, at selv de langvarige forhold, de har, ender med at tone ud i ingenting og afstand, siger han.

– Mange bebrejder og er for hårde ved sig selv. De føler sig ikke gode nok. Men der er ikke noget galt med dem og deres kvaliteter som menneske. Ligesom os andre gør de måske nogle ting i sociale sammenhænge, som kan betegnes som nogle små fejl, der skubber andre mennesker lidt væk frem for at få dem tættere på.

Martin Østergaard ser det som en fordel, hvis man kan få andre mennesker, der ikke er ens venner, til at komme med nogle rimelige bud på, hvad der kan være årsagerne.

Tænk over kærligheden

Kurset giver ingen kærestegarantier, men handler om at finde ro og balance og at lære at lytte til sig selv. Deltagerne skulle gerne opnå et mere klart billede af, hvad de skal satse på ved hjælp af en kærlighedsplan.

Selvom kurset handler om, at finde en dejlig partner, så understreger psykoterapeut Martin Østergaard, at der intet er galt ved at være single. Ydermere er det modent at beslutte sig for at blive mere bevidst.

– Vi gerne vil slå et alvorligt slag for, at det sgu er okay at være single og at gøre sig tanker om, hvordan man finder den rette uden at behøve at føle sig underlig og mystisk og handicappet eller finde sig i at blive spurgt: "Nå, hvad er der så galt med dig". Måske synes andre, at det er sjovt at spørge sådan, men dybest set er det jo nogle af de modigste og stærkeste mennesker, der tør være alene og single frem for at leve i et forhold, hvor det mest trygge er visheden om, at kærligheden mere eller mindre er gået død.

Om magasinet dating

Magasinet Dating skriver til både mænd & kvinder om singlekulturen i Danmark, det at være single og til dem som ønsker sig en kæreste.

Magasinet er et seriøst kvalitetsblad på højt niveau med artikler om mennesker og vores livscyklus. Vi bestræber os på at give indsigt i livet på godt og ondt:

Hvorfor går vi fra hinanden
Hvorfor bor 40 % af den voksne befolkning alene
Hvorfor er København den storby i verden med flest singler etc.

Endvidere belyser vi succeshistorier og portrættere de personer som det er lykkedes for, at finde den eneste ene.


Læs mere her

lørdag den 4. september 2010

Det første, private barselshotel er åbnet i Danmark

Danmark har nu fået sit første, private barselshotel. I indbydende omgivelser og under luksuriøs forplejning får nybagte familier professionel sparring, hjælp og vejledning 24 timer i døgnet. Barselshotellet.dk udgør de fuldendte rammer for den første, helt unikke og afgørende tid sammen med en nyfødt og giver enestående muligheder for at sikre barnets trivsel og få hverdagen til at fungere hjemme.

To erfarne jordemødre står bag det nye barselshotel

Den første tid er særlig vigtig. De erfaringer, forældrene og barnet gør her, sætter spor for resten af livet. Den største gave, man kan give sin nyfødte, er uforstyrret tid. Kærlige, rolige og trygge forældre er, hvad alle spædbørn har brug for, siger Charlotte Utzon-Krefeld, jordemoder og medstifter af Barselshotellet.dk.
De første dage efter fødslen er fantastisk velegnede til at lære at kommunikere med sit barn, idet hormonerne gør, at man er særligt lydhør over for barnets signaler netop der. For barnet er fars og mors overskud helt afgørende den fysiske og psykiske omsorg er essentiel for udviklingen af barnets potentiale.

Overskud og fordybelse

En fødsel en kraftpræstation både fysisk og psykisk. Kvindens og barnets krop har brug for at restituere sig. Forældre har behov for en timeout, så de i fred og ro kan lære deres nye baby at kende. Derfor sørger Barselshotellet.dk for, at alt, hvad en nybagt familie har brug for, er til rådighed: professionel assistance døgnet rundt, eget dobbeltværelse og økologiske produkter til baby og mor.
Det er en stor opgave at have ansvar for et andet menneske, det kræver både viden og praktiske færdigheder. Som jordemoder kan jeg se, at den bedste hjælp er den, der gives, når forældrene står med problemet fx at barnet græder. Når forældrene får kompetent vejledning, kan de fuldt ud koncentrere sig om deres lille nye familiemedlem, siger Ditte Bach, medstifter af Barselshotellet.

Nødvendig luksus

På Barselshotellet minimeres familiens stress. De to jordemødre ved, at stress har en negativ indflydelse på de hormoner, der fremmer båndene mellem forældre og barn. Og en god tilknytning er grundlaget for at barnet udvikler sine empatiske evner og sociale færdigheder.
Det kan være meget stressende at stå med et spædbarn og være usikker på, om det nu har det godt. At kunne få en professionel vurdering døgnet rundt forebygger stress hos forældrene, som ydermere får grundlagt gode rutiner omkring eksempelvis tolkning af barnets signaler, amning og hygiejne, forklarer jordemoder Ditte Bach.

Forebygger stress og styrker parforholdet

Når amningen fungerer, og forældrene forstår barnets signaler og ved, hvordan de bedst imødekommer dem, er de perfekte betingelser for barnets trivsel til stede. En succesfuld start giver overskud og mod på mere. Parforholdet styrkes af, at man sammen klarer de udfordringer, det er for alle, at stå med et nyfødt barn. Forældrene der opbygger ressourcer og besidder handlekompetence får en mere velfungerende hverdag med barnet.
Vi har skabt Barselshotellets koncept ud fra, hvad vi jordemoderfagligt ville give vores egne døtre og det her er det ultimative, man kan ønske sig, for at være klædt på til at stå med ansvaret for et barn, siger Charlotte Utzon-Krefeld.

Læs mere her