Viser opslag med etiketten København. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten København. Vis alle opslag

lørdag den 8. december 2012

Mødre er nødvendige murbrækkere

Sådan konkluderer ny rapport fra MHT consult om integrations-indsatsen, Bydelsmødre . Bydelsmødre kan bryde murer ned mellem isolerede kvinder og det omkringliggende samfund. De er samtidig broen mellem kvinderne og fx det offentlige, så kvinderne får den information og støtte de har behov for.

Der er stort behov for Bydelsmødre, som kan være murbrækkere i forhold til at kunne videreformidle de informationer, der bliver givet om mange forskellige ting fx i kommunen
udtaler en af de professionelle aktører i evalueringen. Hun tilføjer, at der er mange sammenhænge, hvor der er behov for råd, vejledning og støtte til isolerede kvinder. Og det er netop i disse mellerum , at Bydelsmødrene bliver en unik mulighed for videreformidling.

Hjælp til selvhjælp i dobbelt betydning
Hvis jeg kan, vil jeg gerne hjælpe. Det vil være godt for både dem og mig. Jeg vil gerne bidrage. Det er en stor glæde at hjælpe, så det er også en slags hjælp for mig , fortæller en Bydelsmor i evalueringen. Bydelsmødre gennemgår en 14-moduls grunduddannelse for at blive Bydelsmødre. På kursus er der lagt stor vægt på refleksion og mange oplever gennem uddannelsen personlig udvikling. Når Bydelsmødrene videregiver information og viden opnået fra uddannelsen til andre kvinder for at udvide kvindernes indsigt, bliver Bydelsmødrenes egen selvfølelse og motivation for at gøre en forskel og vise sig som handlekraftige i lokalmiljøet større. Præcis det at få ny viden, opnå selvindsigt og hjælpe andre bliver hjælp til én selv, fremhæves af mange Bydelsmødre. På denne måde udøver Bydelsmødre hjælp til selvhjælp i dobbelt betydning.

Bydelsmødre har åbent 24-7
At komme i kontakt med kvinder i lokalområdet er ikke en nem opgave. Det kræver tid, mod og kreativitet. Og netop det har Bydelsmødrene. De mødes i vaskekælderen, på legepladsen, på gaden, i moskeen, i daginstitutionerne eller på skolen, ved bussen, på biblioteket, i Bydelsmødrenes Landssekretariat, Pasteursvej 2, 1799 København V. Tlf. 30 17 78 03 info@bydelsmor.dk - www.bydelsmor.dk - CVR.nr: 27 31 35 66 - Bank: 5025 1185000

sundhedshuset, på ejendomskontoret, i private hjem, listen er uendelig. Måske får en kvinde øje på Bydelsmoren i nærmiljøet og beder om oplysninger eller vejledning på stående fod.
Måske er det kommet Bydelsmoren for øre, at en kvinde har et støttebehov, og Bydelsmoren benytter det tilfældige møde til at gå i dialog med kvinden om de aktuelle spørgsmål og udfordringer. fortælles det i evalueringsrapporten. Fælles for næsten alle mødestederne er, at de ligger i lokalområdet. Det er her Bydelsmoren yder sin indsats. Mangfoldigheden af mødesteder giver et indblik i, at Bydelsmødre er meget opsøgende og altid klar på en samtale, når der er behov for det. Det Bydelsmødrene kan er at skabe en tryg lokal relation med den fleksibilitet, som er helt central for om Bydelsmødre-indsatsen lykkes.

Fakta:
Evalueringen hedder Brobygning og forebyggelse på frivillig basis. Evaluering af Bydelsmødre- indsatsen . Den er lavet af MHT Consult. I kan læse evalueringen på www.bydelsmor.dk
Bydelsmødrene er et landsdækkende netværk af ressourcestærke kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. De opsøger deres ofte isolerede medsøstre og hjælper dem med at få fodfæste i det danske samfund
Der findes 37 Bydelsmødre-grupper i Danmark
Der er ca. uddannet 400 Bydelsmødre på landsplan
Bydelsmødrene repræsenterer 41 forskellige lande og taler 54 forskellige sprog
Bydelsmødrenes Landsorganisation er en privat organisation etableret under Center for Socialt Ansvar, http://centerforsocialtansvar.dk som også driver Natteravnene, Erhvervsguiderne og Familie med Hjerte.
Se mere om Bydelsmødrene på www.bydelsmor.dk

Læs mere her

tirsdag den 3. januar 2012

Udstilling Spirituelle Kilder hos GL-arkitekter MAA & gallerier

D. 7. januar fra kl. 12 skyder GL-arkitekter MAA & gallerier år 2012 i gang med udstillingen ?Spirituelle Kilder?. Udstillingen repræsenterer værker af Malou Sinding som er kunstfotograf og Liss Jørgensen som er kunstmaler. Begge kunstnere søger inspiration i det spirituelle.

Malou Sindings billeder er taget med iPhone og efterbehandlet med forskellige app?s. Malou Sinding arbejder til daglig som advokat i København, men tildeler alligevel kunstfotografiet en stor rolle i sit liv. Malou har vundet adskillige priser i både indenlandske og internationale konkurrencer under FIAP?s patronnage senest har hun vundet guldmedalje i 28th Malmö International Exhibition of Photographic Art 2011. Derudover er et af de billeder, der er på udstillingen, ?Guldalder-3? blevet shortlistet i en international iPhoneografi-konkurrence "The Mobile Photo Award" i kategorien Landskab. Malou udtaler:

?Fotografiers magiske tiltrækningskraft på mig har været der hele mit liv. Jeg elsker at fotografere, og jeg elsker at kigge på billeder. Det at se og lave billeder af det sete hænger uløseligt sammen med min livslange søgen efter at se og forstå mangfoldigheden i og meningen med tilværelsen.

At nysgerrigt blive ved med at holde øjnene åbne for, at virkeligheden ikke er noget absolut. At se og forstå det komplekse i det enkle og det enkle i det komplekse det store i det små og det små i det store.

Lykkefølelsen i at vide, at jeg aldrig bliver færdig det sidste billede aldrig bliver lavet der ligger nye muligheder lige rundt om det næste hjørne.?

Liss Jørgensen der er kunstmaler har malet siden ca. 1998, hvor hun begyndte at male i fællesskab med andre kunstnere. Liss er nu 70 år og bor i Næstved. Liss mistede sin mand for et år siden og hun forsøger bl.a. igennem sin kunst at bearbejde sorgen.

Liss Jørgensen udtaler om sit arbejde med sine malerier: ?Det giver en dejlig indre ro og glæde - jeg glemmer ofte tiden.?

Som billederne også antyder er Liss i en anden verden, når fingrene fører farverne over lærredet. Liss Jørgensen maler med oliefarver og som oftest direkte med fingrende.

Malerierne udtrykker som oftest med farver og bevægelse livsbekræftende energier og symboler, der taler til fantasien og spiritualiteten. Der er i de fleste af malerierne lysende guddommelige områder. Farverne spænder vidt og er nøje afstemt med hinanden, således at der altid kan findes ro i malerierne.

20 % af salget går til børnefonden. Ib Spang Olsen har desuden sponseret en plakat der koster 200,- hvor hele beløbet går til Børnefonden.

Læs udstillingskataloget på hjemmesiden www.gl-arkitekter.dk.

I galleriet kan der også købes økologisk Pukka The samt kunstnerartikler.

Læs mere her

onsdag den 23. marts 2011

Marie-Louise vandt vielsesringe fra Klarlund for 15.000 kroner

Vinderne af Klarlunds konkurrence på CPH Lifestyle 2011 er fundet

Muligheden for et gavekort på 15.000 kr. til et par vielsesringe fra Klarlunds Forever Collection blev et stort tilløbsstykke. Knap 2.000 gæster udfyldte kuponen og deltog i Klarlunds store konkurrence på CPH LIfestyle 25.-27. februar i Tap1.

Mandag 21. marts var arrangørerne af CPH Lifestyle, eventfirmaet Fronlife, på besøg hos Klarlund, hvor de sammen med direktør Stig Andersen kl. 12.00 udtrak de heldige vindere.

1. præmien, der som sagt var et gavekort på 15.000 kr. til Klarlunds Forever Collection, blev vundet af Marie-Louise Eskling, 2200 København N. Hun kan nu vælge sig et par smukke vielsesringe.

Der blev også udtrukket 2. og 3. præmie, som gik til Elisabeth Rahbek, 2600 Glostrup, og Marianne Krogh Andersen, 3100 Hornbæk. Begge modtager en dejlig flaske Champagne fra Laurent-Perrier. Alle glade vindere er blevet kontaktet med den gode nyhed.

Det er rart at være med til at gøre folk glade, som Klarlund og de mange andre udstillere gør med deres engagement i Københavns store luksusevent. Omkring 14.300 gæster besøgte CPH Lifestyle 2011, og allerede nu er salget af stande i fuld gang til næste års event i Tap1, siger Jimi Kristensen og Bjarke Nielsen fra Frontlife.

Billedtekst: Stig Andersen, direktør for Klarlund, med vinderkuponen. Til højre Bjarke Nielsen fra Frontlife.

Læs mere her

mandag den 4. oktober 2010

Læg en kærlighedsplan

Bliv lige så målrettet i kærlighedslivet som i karrieren er udgangspunktet for et nyt kursus.

Du har styr på arbejdet eller uddannelsen, dyrker spændende fritidsinteresser og har et godt socialt netværk. Der er bare én ting, der ikke helt fungerer: Kærligheden! Skriver magasinet dating i den seneste udgave.

Hvis du er romantiker, venter du måske tålmodigt på, at lynet slår ned, men lægger så ikke mærke til, hvis du er på vej ud i farligt territorium.

Nu går Martin Østergaard, psykoterapeut med speciale i par– og familieterapi, og Flora Eriksen, coach og organisationskonsulent, sammen om et kursus for singler. Her diskuteres de uudtalte og nogle gange humoristiske, men fatale forskelle mellem kønnene, der skaber misforståelser. Gennem målrettede hjemmeopgaver, visualiseringer, meditationer og en personlig logbog skal deltagerne også gøre sig klart, hvilke kvaliteter de gerne vil have. Og hvad der forhindrer dem i at møde denne type partner.

Vær kritisk

De færreste singler ville sige nej til den store forelskelse og drømmepartneren. Men skal man ligefrem tage et kursus for at opnå det Det mener coach Flora Eriksen. Hun var selv alenemor i otte år. Samtidig havde hun karrieremæssigt mange bolde i luften.

– Det var vildt hårdt. Og jeg mødte også de forkerte mænd, der ikke kunne rumme et barn, indtil en coach hjalp mig til at arbejde bevidst med mit kærlighedsliv.

Processen med selvransagelse i alle aspekter af livet endte med, at hun både lærte at håndtere stress og mødte en "fantastisk dejlig mand", som hun er gift med i dag og har barn, bondegård og bonusbarn med.

– Vores generation går meget op i selvudvikling, har fede fritidsinteresser og er jobmæssigt omstillingsparate, men vi glemmer at sætte fokus på det gode parforhold. Hvorfor er vi ikke ligeså kritiske og målrettede med vores partnere, som med vores arbejde , spørger hun.

Her går man langt oftere på kompromis. Kurset skal hjælpe folk til værdiafklaring.

Intet galt med singler

Martin Østergaard vil gerne være med til at give singler et velfortjent og kærligt skub. For det handler ikke kun om at stille krav til partneren, men også at kigge lidt dybere på sig selv.

– Mange singler, der er drønintelligente mennesker og hamrende dygtige og succesrige på deres job, har spørgsmål omkring, hvorfor det ikke lykkes dem at få en fast partner eller et længerevarende forhold til de partnere, de får. Og hvordan det kan være, at selv de langvarige forhold, de har, ender med at tone ud i ingenting og afstand, siger han.

– Mange bebrejder og er for hårde ved sig selv. De føler sig ikke gode nok. Men der er ikke noget galt med dem og deres kvaliteter som menneske. Ligesom os andre gør de måske nogle ting i sociale sammenhænge, som kan betegnes som nogle små fejl, der skubber andre mennesker lidt væk frem for at få dem tættere på.

Martin Østergaard ser det som en fordel, hvis man kan få andre mennesker, der ikke er ens venner, til at komme med nogle rimelige bud på, hvad der kan være årsagerne.

Tænk over kærligheden

Kurset giver ingen kærestegarantier, men handler om at finde ro og balance og at lære at lytte til sig selv. Deltagerne skulle gerne opnå et mere klart billede af, hvad de skal satse på ved hjælp af en kærlighedsplan.

Selvom kurset handler om, at finde en dejlig partner, så understreger psykoterapeut Martin Østergaard, at der intet er galt ved at være single. Ydermere er det modent at beslutte sig for at blive mere bevidst.

– Vi gerne vil slå et alvorligt slag for, at det sgu er okay at være single og at gøre sig tanker om, hvordan man finder den rette uden at behøve at føle sig underlig og mystisk og handicappet eller finde sig i at blive spurgt: "Nå, hvad er der så galt med dig". Måske synes andre, at det er sjovt at spørge sådan, men dybest set er det jo nogle af de modigste og stærkeste mennesker, der tør være alene og single frem for at leve i et forhold, hvor det mest trygge er visheden om, at kærligheden mere eller mindre er gået død.

Om magasinet dating

Magasinet Dating skriver til både mænd & kvinder om singlekulturen i Danmark, det at være single og til dem som ønsker sig en kæreste.

Magasinet er et seriøst kvalitetsblad på højt niveau med artikler om mennesker og vores livscyklus. Vi bestræber os på at give indsigt i livet på godt og ondt:

Hvorfor går vi fra hinanden
Hvorfor bor 40 % af den voksne befolkning alene
Hvorfor er København den storby i verden med flest singler etc.

Endvidere belyser vi succeshistorier og portrættere de personer som det er lykkedes for, at finde den eneste ene.


Læs mere her

søndag den 26. september 2010

Joan Ørting vil gøre dig klogere på sex og parforhold

Uddannelsen som sexolog har givet Joan Ørting et sjældent indblik i forholdet mellem mænd og kvinder. Et forhold hun aldrig bliver træt af at beskæftige sig med. Derfor uddanner hun selv fremtidens sexologer og parterapeuter. Og der er hårdt brug for dem. Hvorfor fortæller hun om på et foredrag i København på torsdag.

"Vi lever i en hektisk og frigjort tid, hvor skilsmisseprocenten er høj og 20 pct. af befolkningen lever som singler. Alene de tal bør overbevise enhver om, at der er brug for gode sexologer og parterapeuter. Folk der kan lære os om sund kommunikation mellem kvinder og mænd," siger Joan Ørting, der selv er uddannet sexolog, kognitiv terapeut, life–coach og meditationslærer.
På baggrund af al sin viden har Joan Ørting oprettet både en sexolog og en parterapeutuddannelse på Christianshavn, hvor hun uddanner de kommende generationer af sexologer og parterapeuter. Og det er disse uddannelser Joan Ørting fortæller om i sit foredrag på Christianshavn på torsdag.

"Mange parforhold er gået helt i stå og er drænet for energi af dagligdagens trummerum og praktiske gøremål med job og børn. I de forhold er hvert eneste minut skemalagt og folk glemmer derfor at prioritere hinanden og så kommer skilsmisserne," siger Joan Ørting og fortsætter:
"I den anden ende af spektret byder mange menneskers hverdag også på powerdating, net–møder, pornografiske reklamer og ekskærester i kølvandet. Næsten alt er tilladt, og man har travlt med at afprøve og udfordre sig selv og hinandens seksuelle grænser, men det har konsekvenser. Der er brug for inspiration og vejledning i forhold til alle de nye udfordringer, vi støder på i singlelivet, i parforholdet og i ægteskabet," siger Joan Ørting.

Tabuemner på bordet
Hun mener, der er brug for at tale de konflikter igennem man oplever.
"Vi har brug for at holde fast i os selv, finde vores værdier og kæmpe for det, der virkelig betyder noget for os. Derfor har vi brug for sexologer, der kan gå ind i debatten og sætte ord på vores kampe, konflikter og lyster. Vi har brug for sexologer, der tør smække tabuemnerne på bordet, der kan lære os om sund og konstruktiv kommunikation og som vigtigst af alt kan give os mod og værktøj til at kaste os ud i kærligheden," siger hun.

Men er der så virkelig brug for så mange sexologer og parterapeuter kan man spørge Til det svarer Joan Ørting:
"Jeg synes tallene taler for sig selv og udover de klassiske funktioner er der også brug for sexologer til at undervise, informere, holde foredrag og i det hele taget tage vare på de emner og problemstillinger, der ligger indenfor området seksualitet.

Så har du lyst til at samtale og rådgive om seksualitet, parforhold og singleliv Coache og vejlede omkring kærlighedsproblemer Undervise, informere, holde foredrag, og tage vare på de emner og problemstillinger, der ligger indenfor området seksualitet Lære noget nyt og udvikle dig Så er Joan Ørtings uddannelser måske noget for dig.

Læs mere om Joan Ørtings uddannelser og tilmeld dig foredraget på www.joanoerting.dk eller ring på
70 204 308.

Der er gratis adgang til Joan Ørtings foredrag:
Foredraget finder sted: Torsdag d. 27.11. kl. 19.00 i Villa Wilder, Wildersgade 55, 1448 København K.

For nærmere info se: www.joanørting.dk

Boks 1:
Joan Ørtings uddannelser:

Sexologuddannelsen:
Formålet er at uddanne gode, engagerede sexologer, der med stor faglig viden og personligt overskud kan undervise og oplyse om seksualitet, kærlighed og samliv. I løbet af uddannelsen kommer man bl.a. ind på seksualitetens historie og udvikling, kvindelig og mandlig seksualitet, normalitet og mangfoldighed, seksuelle kulturer og subkulturer, kønsidentitet.

Der er til de forskellige temaer oplæg, cases, gruppearbejde, litteraturstudie samt besøg af relevante personer/gæstelærere.
Sexologuddannelsen består af 12 moduler á 3 dage fordelt over ca. 2 år.

Parterapeutuddannelsen:
Her får deltagerne viden om og forståelse for parforholdets dynamik. Eksempler på temaer, der bliver berørt:

Kommunikation
Den gode samtale
Skilsmisse
Vaner
Behandlingsmetoder
Sex i parforholdet
Stress
Familieliv
Jalousi og utroskab

Der er til de forskellige temaer oplæg, cases og gruppearbejde, samt besøg af relevante gæsteundervisere. Der er krav til studerende på parterapeutuddannelsen om en tidligere specifik uddannelse, som fx sexolog, terapeut, coach, psykolog etc.

Parterapeutuddannelsen består af 4 moduler á 3 dages varighed fordelt på ca. 1 år.

Læs mere her

tirsdag den 14. september 2010

Afterwear og Fnubbus åbningsreception for Belle Époque

En ny epoke af skønhed åbner i en kælder på Nørrebro. Her slår de to designere Signe Møller Jensen/Fnubbu og Signe Tolstrup/Afterwear klæderne sammen og åbner butik/showroom/værksted.
 
Se designernes samlede kollektioner

Som magasin, indkøber eller kunde i Danmark kan man nu gå rundt og udvælge sig sine favoritter fra de to designeres samlede kollektioner. De to mærker købes direkte af designerne i Belle Époque. Med i købet får man en oplevelse af stedet og universet, hvor designernes ideer opstår.
 
Pigekammerstemning i Belle Époque

For at understrege den eksklusive pigekammerstemning hos både Fnubbu og Afterwear holder Belle Epoque en overdådig reception med blondeudsmykket overflødighedshorn, Champagne og en digter og en kunstner, der laver et værk til åbningen.
Begge mærker har hentet inspiration fra La Belle Époque-perioden, der også vil sætte sine tydelige spor på åbningsdagen.

Fnubbu er feminint loungewear med et stærkt personligt udtryk.

Bag mærket står designeren Signe Møller Jensen. Hendes univers er fyldt med både danske og asiatiske referencer. Det skyldes en opvækst halvt i Asien og halvt i Danmark, men designuddannelsen tog hun i Danmark.

Det personlige udtryk præger Fnubbus kollektioner, hvor monotone strikrækker ofte brydes eller silketunikaen har sorte håndtegnede streger, der løber på tværs, så det ellers kontrollerede mønster står tydeligt frem.

Som designer er det vigtigt for Signe Møller Jensen, at der er plads til det tilfældige, det skødesløst elegante, så udtrykket bliver levende og personligt. Selv når man arbejder med så eksklusive materialer som cashmere, marineuld og silke skal der være plads til designerens legende streg.
 
Signe Møller Jensen er uddannet fra Danmarks Designskole i 2007
Fnubbu forhandles blandt andet af Spazio i Oslo, Leahmaria i Charlottenlund, hos youheshe.com og Normann i København.

Afterwear hører til blandt pigekammerets fineste detaljer.

Signe Tolstrup laver lingeri og loungewear i grænselandet mellem nattøj, undertøj, hjemmetøj og festtøj. Hun udvælger nøje materialer i silke, bomuld, viscose, uld, bambus, mohair og angora. Hun skitserer i hånden og følger processen, så de naturlige perler, blonderne og overfloden af sirligt broderede detaljer fremstår i et overbevisende samspil.

Stilen er feminin og inspireret af kunst, mode og håndværk fra rococo- og op til decoperioden. Hvis man ser på undertøj, mamelukker og korsetter fra den tid, er de gennemført ned til mindste detalje. Det står i skarp kontrast til det syntetiske undertøj, der bliver massesprøjtet ud på markedet i dag.

Sexet undertøj behøver ikke være blonde og g-streng. For Tolstrup er det vigtigste, at kvinden selv føler sig lækker og kan lide den følelse af eksklusivitet, hun har under tøjet. 
 
Signe Tolstrup er uddannet fra Danmarks Designskole i 2005
Afterwear forhandles blandt andet i Tekinoktay i København, Barneys i New York, Lulu i Tokyo og Coco De Mer i London og L.A.

Læs mere her

fredag den 10. september 2010

Livsglade KVINDER Lever Længere

Undersøgelser viser, at man kan dø af at være sur. Det handler om at mestre kunsten at tænke positivt, forstå hvordan tanker og følelser påvirker helbredet, og forstå hvor vigtigt det er at turde udleve sin seksualitet, som den nu en gang er uanset om man er til mænd eller kvinder. Nu kan kvinder i hele Danmark glæde sig til en spændende foredragsrække i november måned, der giver anvisninger på, hvordan man fremmer livsglæden og dermed lever længere.

Hvor søger du svar, hvis du gerne vil være mere livsglad og mestre kunsten at tænke positivt
Lige siden jeg var 14 år, og min mor døde af brystkræft, har jeg passioneret forsøgt at danne mit et overblik over, hvordan krop og psyke hænger sammen , fortæller Personlig Power Specialist Mette BL Thomsen, der er aktuel med foredragsrækken: Livsglade KVINDER Lever Længere, som hun afholder i november måned, sammen med kæresten Annemette Kjær Clausen.

Sæt bekymringerne på hold

Foredraget, som afholdes fem forskellige steder i Danmark, belyser nogle af hemmelighederne bag tankens kraft og giver anvisninger på, hvordan du selv kan skabe dit liv og virkeliggøre dine drømme. Du vil få redskaber til at møde dagens udfordringer med et smil og vinde ENERGI ved at sætte bekymringerne på hold og gøre mere af det, du gerne vil og brænder for , fortæller Mette BL Thomsen, der har specialiseret sig I at hjælpe især kvinder til sprudle af energi, så de kan være STJERNER i deres eget liv.

Det er et faktum, at du lever længere, hvis du hver dag genererer ENERGI ved at føle dig lykkelig og livsglad , fortæller Annemette, og refererer til en stor amerikansk undersøgelse med 100.000 kvinder, der påviser at optimistiske kvinder undgår hjertesygdomme og generelt har ni procent lavere risiko for at dø. Det handler om at have en positiv indstilling og sørge for at bringe harmoni og balance ind i ens liv , supplerer Mette.

Du får viden - de får penge

Foredragsrækken er et ønske om at hjælpe kvinder til at vælge livsglæden og turde være sig selv, præcis som de er, men den er også et ønske om at støtte udsatte børn og unge i Grønland. Når du møder op, støtter du samtidig Foreningen Grønlandske Børn, der er en organisation, som gennemfører projekter, der støtter udsatte grønlandske børn og unges positive ressourcer. Foreningen har fokus på barnets rettigheder og søger til stadighed at medvirke til at skabe mønsterbrydere, så børnene og de unge får et sundt og værdigt liv.

Ny hjemmeside gør det lettere at være livsglad

I ønsket om at hjælpe flest mulige kvinder, har Mette BL Thomsen og Annemette Kjær Clausen lavet hjemmesiden www.YesYesYes.dk der gør det lettere for kvinder, der fascineres af kvinder, at kunne netværke og dermed at bryde de ensomme cirkler, som forhindrer livsglæden i at blive næret.

Foredragene afholdes:
København mandag d. 2. nov. 2009, kl. 19 - 21.30 Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6, 1152 Kbh. K
Odense torsdag d. 12. nov. 2009, kl. 19 - 21. 30 Det Grønlandske Hus, Hunderupvej 61, Odense C
Roskilde onsdag den 18. nov. 2009, kl. 19 - 21.30 Kildegården, lokale 454, Helligkorsvej 5, Roskilde
Aalborg onsdag den 25. nov 2009, kl. 19 - 21.30 Det Grønlandske Hus, Umanakvej 25, 9210 Aalborg SØ
Århus torsdag den 26. nov 2009, kl. 19 - 21.30 Det Grønlandske Hus, Dalgas Avenue 52, 8000 Århus C

Entré: 100 kr. - og 10 % går ubeskåret til Foreningen Grønlandske Børn.

Det kræver ingen forudsætninger at deltage, blot en nysgerrighed og ønsket om at mestre kunsten at tænke positivt og ALLE er velkomne. Du vil gå derfra med redskaber, som du kan tage i anvendelse med det samme , slutter Mette BL Thomsen, som i mere end 21 år har hjulpet mennesker til at bygge bro mellem det sted, de er og der, hvor de gerne vil være, såvel personligt, helbredsmæssigt som sportsligt og fagligt.

Læs mere her

tirsdag den 7. september 2010

Få styr på stilen trods krisen

Er du også en af dem, der er træt af at komme hjem med det ene fejlkøb efter det andet Træt af at have et overfyldt klædeskab og alligevel ikke det rigtige at tage på Eller bare i tvivl om hvad der klæder dig bedst 10minSTYLING har netop lanceret et nyt koncept på medlemsbasis, så du til en overkommelig pris kan få den virtuelle stylist helt hjem i dit eget klædeskab.

Få en funktionel garderobe med personlighed!
Idéen bag konceptet er, at medlemmerne køber et medlemskab til en af de 6 forskellige kropstyper og derefter hver måned modtager online rådgivning til netop deres kropstype. Medlemmerne guides først gennem et gør-det-selv garderobetjek, hvor de får styr på pasformer, farver og stil og derefter sørger Lone de Bie for, at det enkelte medlem hver måned via online magasiner, web TV og teleclasses, bliver vejledt og inspireret.

Konceptet 10minSTYLING bygger på funktionalitet og Lone de Bie mener, det er optimalt, at du har en garderobe, hvor du kan klæde dig på til enhver lejlighed på 10 minutter. Det handler ikke om at have en stor garderobe, men om at have den rigtige garderobe. En garderobe som i stil, farver og pasform understreger din personlighed samtidig med at den er sammensat, så du kan mikse den på kryds og tværs. Og det er en tankegang, som går rigtig fint i tråd med det nye forbrugsmønster, hvor der ikke længere i samme grad er plads til fejlkøb og overforbrug.

Lone de Bie udtaler:
Det der interesserer mig, er den visuelle kommunikation, vi gennem vores udseende hver dag har med andre mennesker. Den er der, hvad enten vi vil det eller ej. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi er bevidste om vores udstråling og at vi har noget tøj på, som sender de rigtige signaler. Ikke for de andres skyld, men for vores egen. Er garderoben funktionelt opbygget kan vi meget nemmere overskue den og bruge den effektivt.

Fakta:
Lone de Bie er uddannet designer fra Margrethe Skolen, har en bachelor i økonomi fra Københavns Universitet og har gennem mere end 20 år arbejdet i modebranchen. De sidste 4½ år som selvstændig personlig stylist for helt almindelige danske kvinder.

Læs mere her

tirsdag den 31. august 2010

De kloge kvinders klub

For at få adgang til netværket KarriereVeninder.dk kræver det, at du har færdiggjort, eller er i gang med, en videregående uddannelse. Men så er der også dømt målrettet netværk med kvinder, der har fokus på karriere og relationer.

Netværksportalen KarriereVeninder.dk laver sociale og faglige arrangementer for kvinder med en videregående uddannelse, og har stor succes med konceptet.

Siden november måned 2009, hvor vi gik i luften med den nye portal, har mere end 1.800 kvinder i forskellige brancher taget netværket til sig, og har oprettet en profil, fortæller stifteren af netværket, Rikke Laursen.

LIGE BØRN LEGER BEDST
Formålet med netværket er, at det skal danne rammerne for, at medlemmerne socialt og professionelt kan drage nytte af hinanden. Derfor er det alfa omega, at medlemmerne har let ved at relatere til hinanden, og føler sig set og forstået, siger Rikke Laursen.

Anja Bjerge Simonsen der har været medlem af KarriereVeninder siden opstarten, fortæller Adgangskravet om en videregående uddannelse betyder, at medlemmerne i høj grad har fælles værdier i relation til karriere, netværk og sociale relationer. Jeg kan ubekymret møde op til arrangementer, hvor jeg ikke kender nogen i forvejen, for det viser sig altid, at der er flere, jeg er på bølgelængde med.

Jannie Kagan-Ditlevsen der har været medlem i 1 år er enig. Medlemmerne er på den ene side forskellige og bidrager med forskellige ting, men udannelseskravet betyder, at der generelt er højt til loftet og stor forståelse for betydningen af den enkeltes karriere, siger hun.

ER MAN VELUDDANNET KAN MAN FÅ, ELLERS MÅ MAN GÅ...
KarriereVeninder bliver markedsført som et netværk for kvinder med en videregående uddannelse, og flere bliver medlem fordi de er tiltrukket af dette adgangskrav. Derfor har vi også en forpligtelse til at håndhæve dette krav. Lever et medlem ikke op til kravet, bliver vi nødt til at slette profilen, fortæller Rikke Laursen.

Rikke erkender, at adgangskravet kan synes hårdt. Der findes mange dygtige og inspirerende kvinder, der ikke lever op til uddannelseskravet, og som ville være en gevinst at have med i netværket. Det ændrer dog ikke på, at adgangskravet samlet set skaber en god ramme for netværket, siger hun.

KARRIEREKVINDER OG VENINDER
Rikke startede netværket da hun i forbindelse med jobskifte flyttede fra Jylland til København, og skulle i gang med at opbygge en ny omgangskreds. Da jeg startede netværket oplevede jeg, at overraskende mange kvinder med fokus på karriere søgte andre ligesindede veninder, fortæller hun.

Medlemsstatistikken på portalen tyder på, at der er noget om snakken. Mens 95 % af medlemmerne søger et professionelt netværk via netværket, søger hele 67 % også et socialt netværk.

Den høje procentdel til trods, er det ikke min oplevelse, at karrierekvinder i højere grad end andre grupper mangler veninder. Derimod tror jeg, det tiltrækker karrierekvinder med en travl hverdag, at de kan gå den direkte vej i stedet for at lede i sammenhænge, hvor ikke alle kommer efter det samme, siger Rikke.

Læs mere her

Female Courage AWARD 2010

Female Courage Foundation uddeler den 19. august fondens første Female Courage AWARD på Hotel Ascot i København. Uddelingen af prisen markerer startskuddet for fonden, der arbejder internationalt for at styrke kvinders evne til at stå frem. Samtidig fejres lanceringen af fonden ved et velgørenhedsarrangement på Hotel Ascot.

I Female Courage Foundation oplever vi alt for mange eksempler på dygtige kvinder, der har svært ved at udfolde sig og realisere deres drømme. De mangler troen på dem selv, og det har alt for store omkostninger for både dem og samfundet. Derfor har vi en stor opgave i at give dem styrke og mod til at turde stå frem, udtaler idekvinden bag Female Courage Foundation Susan Binau.

Startskuddet for fonden markeres naturligvis ved at hylde en af de Courage kvinder, der har kæmpet og nået sine mål på trods. Den første kvinde, som hyldes med en Female Courage AWARD, bliver kunstmaleren Signe Anne Bjerre, der har vist ekstraordinært mod og handlekraft.

Prisen går netop til folk, som har overskredet egne grænser og fulgt deres drømme. På den måde viser vi, at det kan betale sig at turde tro på sig selv og forfølge sine drømme. Det er der alt for få, der tør gøre. Ofte fokuserer man så meget på det, man tror, kan gå galt, at man ender med ikke at gøre noget. Signe Anne Bjerre har trods sin sclerose formået at skabe det bedste liv for sig selv og for sin familie. Signe har brugt sit livsmod og sin indre styrke til fortsat at skabe sine smukke malerier, siger Susan Binau.

Female Courage Award bliver fremover uddelt en gang om året. Selve prisen der overrækkes i år, er en bronzeskulptur, formgivet af kunstneren Lina Murel Jardorf. Lina er bl.a. kendt for den 4 meter høje bronzeskulptur foran Sjælsø i Allerød.

Bred opbakning til fondens arbejde.

Female Courage Foundation vil arbejde internationalt på at skabe et samlingspunkt for kvinder hovedsageligt online der tilbyder seminarer og undervisningsforløb, som støtter og motiverer kvinder til at stå frem både personligt, karrieremæssigt og kulturelt.

Velgørenhedsarrangementet den 19. august vil rejse penge til fondens fortsatte arbejde, og her oplever fonden bred opbakning. det afspejles blandt andet i de meget flotte donationer til aftenens auktion. Lige fra et 3 dages ophold på et vinslot i Italien, til styling af Tini Owild, meditationsseminar af Henning Daverne og kunst doneret af maleren Per Hillo.

En af de personer der bidrager med et fagligt indlæg er Microsofts Adm. Direktør Jørgen Bardenfleth der vil fortælle om Corporate Social Responsibility i Microsoft i foredraget Forretning og socialt ansvar hånd i hånd

Herudover har blandt andre Takt og Tone ekspert Bill Holmberg (kendt fra tv-programmerne De fantastiske fem og Den store dag ) sagt ja til at lede aftenens auktion. Susan Binau som er initiativtager til fonden er vært til aftenens arrangement, mens tv og radiovært Dan Rachlin er aftenens medvært. Der vil være musikindslag med Yasmin og Asger Steenholdt fra Big Fat Snake og Bandet CEONEO.

Læs mere her