fredag den 9. maj 2014

Vejledende materiale til læger og p-pillebrugere om p-piller

Den europæiske bivirkningskomité har for nyligt afsluttet en gennemgang af risikoen for blodpropper (VTE) ved p-piller og anden prævention med hormonkombinationer. Hormonprævention af kombinationstypen indeholder to typer hormoner, et østrogen og et progesteron, og findes som piller, plaster og vaginalring. KVINDER, DER TAGER P-PILLER AF KOMBINATIONSTYPEN UDEN PROBLEMER, KAN FORTSÆTTE BRUGEN
Vurderingen giver ikke anledning til, at kvinder, der bruger p-piller eller anden prævention med hormonkombinationer uden nogen problemer, skal stoppe med at tage dem.

INFORMATION OM RISIKOEN FOR BLODPROPPER ER VIGTIG
Det er dog vigtigt at p-pillebrugere informeres om risikoen for venøse blodpropper, og hvilke symptomer de skal være opmærksomme på. Derudover er det vigtigt, at læger overvejer den enkelte kvindes risikofaktorer, før ordination af p-piller.

Sundhedsstyrelsen har derfor i samarbejde med de øvrige europæiske lægemiddelmyndigheder udarbejdet vejledende materiale til læger og patienter.

VEJLEDENDE MATERIALE TIL LÆGER OG BRUGERE

Det vejledende materiale indeholder:

En tjekliste til læger for at understøtte konsultation inden ordination af præparaterne (Word)
Et kort til brugere med information om præparaterne og symptomer på blodpropper (Word)
INFORMATION TIL MAH'ER OM DISTRIBUTION AF MATERIALET I PAPIRVERSION

For at sikre let tilgængelighed af materialet skal firmaer, der har markedsføringstilladelserne (MAH'er) for de relevante præparater, endvidere sørge for, at papirkopier af materialet bliver tilgængelige for de relevante læger.

MAHer for nyere hormonelle kontraceptiva af kombinationstypen, der indgik i referral artikel 31 af Direktiv 2001/83/EC1, forventes at downloade, printe og distribuere ovenstående materiale. Sundhedsstyrelsen anbefaler kraftigt, at de involverede firmaer samarbejder om opgaven, så lægerne i videst muligt omfang modtager ét brev med et passende antal kopier af materialet samt information om, at yderligere materiale kan rekvireres via download på denne hjemmeside.

Modtagerne for distributionen af materialet skal omfatte praktiserende læger, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Sex og Samfund og Danske Patienter

YDERLIGERE INFORMATION OM VURDERINGEN

Sundhedsstyrelsen har tidligere informeret om EU-gennemgangen: EU's bivirkningskomité bekræfter fordelene ved alle typer p-piller

Sundhedsstyrelsen har i januar 2014 udsendt breve til de lægefaglige organisationer vedrørende konklusionerne af EU-gennemgangen. Brevet kan læses her: Direkte meddelelser (DHPC) sendt ud til sundhedsprofessionelle.

1) Gennemgangen inkluderede alle præventionstyper med lavdosis østrogen og følgende progesteroner: chlormadinon, desogestrel, dienogest, drospirenone, etonogestrel, gestodene, nomegestrol, norelgestromin and norgestimate.

Læs mere her

tags: markedsføring, euro, EM, OB, downloade, EU, 2001, LO, lægemiddel, HP, Sundhedsstyrelsen, organisation, 2014, bivirkning, GTI,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar