søndag den 25. maj 2014

Botox og hudplejetips på kvindeaften i Søborg

Aleris-Hamlet Hospitaler vil på inspirationsaften gøre Hovedstadsområdets kvinder klogere på ansigtsforskønnelse og rynkereduktion. Baggrunden er den stærkt stigende efterspørgsel efter ikke-kirurgiske behandlinger. – Mange associerer først og fremmest kosmetiske behandlinger med store silikonebryster eller svulmende læber. Men vores patienter er alle slags mennesker fra samtlige aldersgrupper. De får foretaget både større og mindre behandlinger med henblik på øget velvære og livskvalitet.

Ordene kommer fra kosmetisk sygeplejerske Line Winther Therkildsen, Aleris-Hamlet Hospitaler i København, der står på scenen som en af oplægsholderne, når Hovedstadsområdets kvinder inviteres til inspirationsaften. Her vil Line fortælle om muligheder og nye tendenser inden for kosmetiske behandlinger. Arrangementet, der er åbent for alle interesserede, afholdes onsdag den 28. maj fra kl. 18.30 til 21 på Aleris-Hamlet Hospitaler, Gyngemose Parkvej 66, 2860 Søborg. Aleris-Hamlet byder på et let traktement samt en kosmetisk gavepose til at tage med hjem. Antallet af pladser er begrænset, og tilmelding kan ske på www.ofeliaklub.dk.

35 procent vækst i ikke-kirurgiske behandlinger

Baggrunden for arrangementet er ikke mindst den stærkt stigende efterspørgsel i Storkøbenhavn efter behandlinger med Botox/Azzalure og Restylane, der sprøjtes i ansigtet for at tilføre ekstra fylde og udglatte rynker. Dermed opnås et yngre og friskere look. På arrangementet kan man opleve, hvordan det foregår i praksis.

– Hver fjerde overvejer den type behandlinger. Mange er dog stadig lidt beklemte ved at booke en konsultation, så det giver god mening at afmystificere behandlingerne ved i afslappede rammer at vise, hvordan de foregår, siger Line Therkildsen, der i løbet af det seneste år har oplevet en 35 procent vækst i Botox-, Azzalure- og fillerbehandlinger. – Vi oplever markant stigende interesse for ikke-kirurgiske behandlinger med eksempelvis fillers, og der er i dag rigtig mange muligheder. Eksempelvis kan jeg nævne Restylane Soft Lift, der giver et miniansigtsløft uden en traditionel operation, forklarer den kosmetiske sygeplejerske. Hun deler ud af sin viden sammen med dermatologisk sygeplejerske Mette Thulesen, der specialiserer sig i laserbehandlinger til at afhjælpe bl.a. karsprængninger.

Inspiration til bedre hudpleje

Aftenens program byder også på inspiration og gode råd til bedre hudpleje. Chefterapeut Helle Bach fra Medex Bio Science Cosmetics uddeler tips og tricks samt fortæller om, hvordan biomedicinsk hudpleje kan forbedre effekten af for eksempel Botox/Azzalure og Restylane.

– Botox og fillers gør moden og ældet hud fyldig og spændstig i de dybere lag. Hvis hudoverfladen fortsat ser ujævn og furet ud efter behandling, kan man med fordel supplere med fugtgivende og regenererende ansigtspleje. På den måde vil huden generelt fremstå endnu yngre og mere spændstig – uden kedelige rynkespor i overfladen, fortæller hun.

Fakta: Aleris-Hamlet Hospitaler, der arbejder inden for mere end 40 specialeområder, er Danmarks største og bredest dækkende privathospital – med afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus. Virksomheden indgår i Aleris, der med 8500 ansatte i Danmark, Norge og Sverige er Nordens førende private aktør inden for sundhed og omsorg. Yderligere information om kosmetiske behandlinger findes på www.aleris-hamlet.dk.


Læs mere her

tags: hospital, Danmark, Sverige, Norge, København, Esbjerg, silikone, medicin, Herning, kirurgiske, Aalborg, livskvalitet, sygeplejerske, biomedicin, Fakta, kirurgi,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar