mandag den 25. juli 2011

Reeslev Design hovedsponsor for Miss Danmark®

Den københavnske juveler Reeslev Design er blevet hovedsponsor for Miss Danmark® for 2011-2012. Sponsoratet omhandler design og produktion af konkurrencens diadem, kandidaternes smykker og forskellige gaver til vinderne.

Miss Danmark® skønhedskonkurrencen er den eneste officielle Miss Danmark konkurrence og afholdes 1 gang årligt. Vinderen af konkurrencen går direkte videre til Miss Universe, der i år afholdes i Brasilien.

?Vi har med denne re-lancering af Miss Danmark® fokuseret på at få nogle sponsorer med, som i forvejen er kendte brands i udlandet eller er på vej til at blive det. Da Miss Danmark® bliver landets officielle repræsentant indenfor skønhed, skal sponsorerne gerne være tilsvarende repræsentanter. Derfor er vi rigtigt glade for, at Reeslev Design sagde ja tak til at sponsorere os.? siger Lene Memborg, organisator for skønhedskonkurrencen.

Reeslev Design har eksisteret siden 1954 og er blandt de mest eksklusive juvelerer i landet. Med base i København sælger de smykker til hele verden og er på nuværende tidspunkt i gang med et internationalt fremstød.

?For Reeslev Design kommer denne mulighed på det rette tidspunkt. At få lov til at designe et diadem til Danmarks smukkeste kvinde, som så ydermere skal til udlandet hvor vi lige nu ekspanderer, er i rette tråd med vores egen strategi!? kommenterer Torben Hansen, kreativ direktør hos Reeslev Design.

Aftalen indeholder flere del-elementer, men kan groft skitsere således:
? Aftalen løber over flere år, med option på udvidelse
? Der designes et diadem til Miss Danmark® som bæres ved skønhedskonkurrencen 2012.
? De 3 højest placerede i den danske konkurrence modtager alle Reeslev smykker

Desuden er der aftalt flere del-elementer, som ikke kan offentliggøres af konkurrencehensyn.

Læs mere her

tags: København, direktør, Danmark, 2011, smykker, udland, Brasilien, 2012, kreativ, konkurrence, hovedsponsor, strategi,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar