søndag den 17. juli 2011

Bryllupsklokkerne ringer

Det er højsæson for opfyldelse af bryllupsdrømme landet over. Hver weekend ringer kirkeklokkerne i næsten hver eneste kirke i Danmark for et spændt brudepar, som efter mange måneders, og for nogle flere års forberedelse, kan se frugterne af deres planlægning og endelig få sagt ja til hinanden i medgang og modgang.

Men hvilken type brud anno 2011 er det, som gommen ser komme op imod ham i kirken?
?Groft skåret er der to typer brude,? siger Signe Marie fra Brudesalonen Kennedys i Aarhus. ?Der er bruden, der får levet prinsessedrømmen ud på bryllupsdagen. Kjolen kan ikke blive overdådig og stor nok med kæmpe skørt og masser af glitrende tyl. Det er typisk hende, som vælger en Askepot-kjole fra Disneykollektionen, som har sølvglimmer vævet ind i tyllen og masser af krystaller og perler på corsagen,? siger en smilende Signe Marie.

Ifølge Kennedys, vælger prinsessebruden typisk fine, lyse silkesko med en såkaldt kitten-heel, i håret har hun enten et overdådigt slør eller et enkelt hairpiece, og alt er fint dekoreret med perler og krystaller.

?Den anden type brud, for der vil jo altid være et modstykke til prinsessebruden,? siger en smilende Signe Marie, ?vælger en mere enkel kjole i rene linier. Gerne med lidt slæb bagtil, men helst ikke for meget, for her er det tilbehøret, der er i fokus og ikke selve kjolen.
Denne brud vælger ofte et bælte dekoreret med mørke fjer og rå blonder, eller det kan være helt i skind for at skabe en rå kontrast til den fine kjole. Ofte er bæltet også i en kontrast-farve til kjolen, hvorimod prinsessebruden vælger et bælte i samme nuance som kjolen, prydet med perler, fine blonder og glimtende krystaller.
Den ?rå? brud er lidt mere vovet og vælger sine sko i kontrastfarver. Vi ser rigtig mange brude med enten lilla, røde eller blå sko, og så er det ofte en plateausko som giver bruden længere ben.?

Håret er også meget gennemtænkt, men det skal virke naturligt og skødesløst. En kæmpe knold sat i nakken med valk eller den mere uhøjtidelige pjuskede fletning der bliver flettet af en masse mindre fletninger, er det, der oftest vælges. Og der må gerne være masser af lir, tyl og chiffon flettet med.

Masser af inspiration hentes fra de kongelige og håret er ingen undtagelse. Brylluppet i det engelske kongehus tidligere på året, hvor Kates hår var sat løst op med blødt fald ned ad nakken, har givet mange brude idéen til, hvordan deres hår skal sidde.
?Vi har allerede set rigtig meget til Kate´s frisure, og jeg tror slet ikke det er slut endnu? slutter Signe Marie, som spår 2012 til at være året, hvor tyl bruges på nye måder og hvor 20´ernes filmstjerne-look for alvor får sin renæssance.


Læs mere her

tags: Danmark, 2011, 2012, Disney, bryllup, prinsesse,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar