Brudesalonen Kennedys i Aarhus oplever hver eneste dag, hvor meget det betyder for de kommende brude, at alle traditioner bliver husket. Signe Marie Jeppesen, bryllupsplanlægger og indehaver af Brudesalonen Kennedys, forklarer: Normalt er folk ikke særlig overtroiske, men når det kommer til bryllupper, er brudene bange for, at de glemmer noget. De vil så gerne gøre alting rigtigt, og vi bliver dagligt spurgt ud om traditionerne. Alle kan huske, at der er ét eller andet med noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt, men de kan ikke huske remsen og kender ikke symbolikken, og derfor er det helt naturligt os, de spørger.
Ifølge Signe Marie er traditionerne vigtige, fordi et bryllup giver os lysten til at søge tilbage til dengang, hvor prinsen kom ridende på den hvide hest. Hvilken pige har ikke drømt om, at deres udkårne ligger på knæ foran dem med en ring og forelsket spørger til hånd og hjerte Vi vil være prinsessen, der gifter sig med prinsen, og vi vil nødig gå glip af al den romantik, som følger med et bryllup. Vi vil fordybe os i de gamle traditioner, i smukke kjoler og fantastiske slotte, og på fredag vil vi spændt se efter, om der er en tåre i Williams øjne, og om Kate har blondesløret på. Vi kan desværre ikke se, om hun har en mønt i skoen, men det håber vi, hun har , smiler Signe Marie, som sammen med hele personalet hos Kennedys skal se alt, hvad der kommer i TV om brylluppet.
Noget nyt, noget gammel. Noget lånt og noget blåt. Det nye er symbolet på det nye liv som frue, det gamle symboliserer det liv hun kommer fra og som er en del af hende, og hun skal have fået eller købt det før hun blev friet til. Det lånte skal hun låne fra en lykkelig gift kvinde, da hun på denne måde kan få den ægteskabelige lykke med ind i sit eget ægteskab. Det blå symboliserer renhed, loyalitet og troskab, og mange vælger at forene det gamle, det nye og det blå i et strømpebånd, som er lånt af en lykkelig gift veninde eller søster.
I England lyder ordsproget: Something old, something new. Something borrowed, something blue and a silver sixpence in her shoe. Sæt en mønt fast med tape i svangen af venstre sko, så du ikke kan mærke den, og du vil aldrig komme til at mangle penge i dit ægteskab.
Hvad er det lige med de sko Skoene er forbundet med en masse overtro og tradition. De må ikke være købt af gommen (så løber bruden fra ham), hun skal selv købe dem og de skal være købt til brylluppet. Hun må aldrig slide dem i stykker, for så sker der det samme med ægteskabet, ligesom hun ikke må smide dem væk, da hun så også smider ægteskabet væk. En brud skal derfor passe rigtig godt på sine sko.
I gamle dage hængte man gamle sko efter hestevognen, når brudeparret kørte væk, for så ville de onde ånder ikke følge med parret.
At bære noget rødt. Det er en tradition, som mange glemmer, og som går ud på, at bruden, foruden det blå, også skal bære noget rødt. Og det er både for at holde onde ånder væk, men også fordi det er kærlighedens farve, og man vil derved bevare lidenskaben i ægteskabet.
Morgengaven. Oprindeligt var det kun gommen, der skulle give sin brud en morgengave. Morgengaven skulle være værdifuld og gerne være et smykke med diamanter og andre ædle stene. Denne morgengave skulle være hendes sikkerhed, for hvis hun af én eller anden årsag skulle gå hen og blive enke, skulle morgengaven kunne sælges og sikre hende økonomisk. I ligestillingens navn bliver morgengaven nu også givet til gommen af bruden, og oftest er gaverne nu knap så værdifulde.
Læs mere her
tags: England, økonomi, ægteskab, roman, bryllup, prinsesse, penge, sprog,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar