tirsdag den 21. februar 2012

Bellas brudekjole fra Twilight er nu kommet til Danmark

En replika af Bellas brudekjole, da hun sagde ja til Edward Cullen i Twilight Breaking Dawn, er nu kommet til Danmark. Det er designeren Alfred Angelo, som også står bag kollektionen Disney?s Fairy Tale Weddings, hvor styles som Cinderella, Sleeping Beauty og Ariel indgår, der har skabt kjolen, og allerede nu er flere danske brude på venteliste til når kjolen endelig lander hos Brudesalonen Kennedys.

I disse dage eskalerer manien omkring Twilight-sagaen og biograferne er fyldte med bankende pigehjerter, der drømmer om Robert Pattinson og ikke mindst om at få samme fantastiske bryllup som Edward og Bella. Men intet bryllup uden den perfekte kjole og det er den verdenskendte designer Carolina Herrera fuldstændig enig i. Herrera har med input fra forfatter og instruktør af Twilight-filmene kreeret den mest romantiske, elegante og feminine brudekjole eksklusivt til hovedrolleindehaveren Bella og de magiske ord er ?Vintage is back!?.

Brudekjolen er inspireret af 20?erne og oser af romantik med de lange, slanke ærmer, der fuldendes i elegante Chantilly-blonder og hele 17 knapper på hvert ærme. Og knappe-orgiet fortsætter, for kjolens ryg er beklædt med intet mindre end 152 knapper, der går over i den gudeskønne kniplingsryg. Det lækre crepe satin, som kjolen er lavet af, fuldendes med de skønne franske Chantilly-blonder, som gør kjolen til et perfekt symbol på kærlighed og romantik. Men perfektion skaber ikke sig selv, derfor har Herrera også haft hele fire skræddere til at hjælpe sig i det halve år som det tog at skabe kjolen. Derfor ligger kjolen også til den nette sum af 35.000 dollars, hvilket svarer til omkring 200.000 kroner.

Selvom man ikke kan sætte pris på kærlighed, kan det godt tænkes, at dette beløb alligevel vil springe ethvert brudepars budget. Derfor har brudedesigneren Alfred Angelo skabt en tro replika af kjolen til den mere overkommelige pris af 8.000 kroner. Det er derfor også med stor glæde i stemmen, at indehaveren af brudesalonen Kennedys, Signe Marie Jeppesen, udtaler, at kjolen nu fås i forretningen: ?Vi er utrolig stolte af endelig at kunne præsentere kjolen. Vi glæder os altid, når vi har bestilt en ny kjole, men der ligger helt sikkert en Twilight-fan gemt i mig, så jeg har næsten ikke kunnet vente med at få denne fantastiske kjole hjem,? og Signe Marie fortsætter med et stort smil: ?Jeg kan afsløre, at den er mindst lige så smuk og vidunderlig i virkeligheden som i filmen, så uanset om man Twilight-fan eller ej, så er kjolen så fantastisk, at den bare skal ses?.

Læs mere her

tags: biograf, hovedrolle, Danmark, dollar, roman, Disney, bryllup, slank, forfatter,

onsdag den 15. februar 2012

Netværket vi-kvinder.dk har indledt et samarbejde med Nivaagaards Malerisamling

Vi-kvinder.dk?s mange aktiviteter har sat positive spor.

En fredag eftermiddag ringede mobilen hos netværket vi-kvinder.dk?s områdeguide i Nordsjælland.
Opkaldet kom fra direktøren for Nivaagaards Malerisamling. Han havde bemærket, at netværket vi-kvinder.dk havde et højt og spændende aktivitetsniveau. Derfor ringede han og tilbød en kop kaffe, for at se om Nivaagaard og vi-kvinder.dk kunne inspirere hinanden i et samarbejde.

Vi-kvinder.dk har kulturen som ét af de mange bærende elementer i netværket, og vi har over en længere periode søgt efter et sted, der har en central placering i Nordsjælland, et sted med stil, hvor man kunne se fordelene ved et samarbejde med et netværk som vi-kvinder.dk.

Nu er der drukket kaffe, og vi haft et informativt møde, fortæller Regitze Schmidt med et smil. Hun tilføjer, at Michael Bjørn Nellemann der er forholdsvis ny direktør på Nivaagaard naturligvis gerne vil have lidt mere liv på det smukke sted og nye tiltag inden for rammerne.
Spørgsmålet var naturligvis, hvad kunne de og hvad kunne vi bidrage med. Det skal bære frugt og være inspirerende for begge parter, siger Regitze Schmidt og det bliver det!

Det summer af tanker og aktivitet. Det første spæde samarbejde er allerede i foråret.
Den 25. april inviteres der til inspirationsaftenen om vi-kvinder.dk, omvisning, kunst, mad og koncert. Arrangementet ligger på vi-kvinder.dk?s eventside http://www.vi-kvinder.dk/events.php?menuId=13, hvor der kan læses mere - og hvor man kan tilmelde sig.

Der arbejdes på, at efterårets aktiviteter bliver anderledes, spændende og brede.


Læs mere her

tags: direktør, bilen, kunst, Nordsjælland, koncert,

mandag den 13. februar 2012

Brudekjolen 2012

Hollywoods store divaer gennem tiderne har nu også sat deres præg på brudekjolerne, og ligesom hos Gucci og de andre store modehuse, ser man også på brudekjolerne 2012 den afslappede Charlestonstil med fjer på nederdelen og perlebesætninger på toppen.

Brudekjolemoden ændrer sig med tiden ligesom alt andet, og bruden 2012 har gjort op med tidligere tiders rustningslignende corsager. For bare få år siden havde alle brude bare skuldre og brudekjolen skulle have en corsage, som var stivet fuldstændigt af, så man næsten ikke kunne røre sig.
Designer og indehaver af Brudesalonen Kennedys i Aarhus, Signe Marie Jeppesen, fortæller: ?I dag vil vi have bløde stoffer og brede stropper. Kjolen skal være meget mere afslappet at have på, for bruden vil kunne røre sig og nyde dagen uden at være begrænset af kjolen. Charleston-stilen er et rigtig godt eksempel, når det drejer sig om en komfortabel brudekjole. De bløde silke-stoffer har erstattet den stive satin, og disse kjoler har heller ikke det lange slæb, som nok ser godt ud op ad kirkegulvet, men er yderst upraktisk under resten af festen.?

Det er dog ikke kun Charleston, der inspirerer de store brudekjolehuse i år. Christian Diors New-Look som blev lanceret i 1947, har også sat sit præg med nederdele til midt på skinnebenet, som nok er enkle i udtrykket, men har ekstra stor vidde og masser af tyl. ?Vi vil have en feminin silhuet og være velplejede, med røde læber og negle, og med håret i blødt fald. Vi ser tilbage på dengang, hvor plakater af en ung Marlon Brando hang på væggen i ethvert pigeværelse op igennem 50 ?erne,? smiler Signe Marie og forklarer videre, at blondeærmer, pels og små jakker med perler og krystaller også er et hit blandt de mest trendy brude. At sætte sit helt eget personlige præg på kjolen i form af for eksempel bælter og smykker i smukke pastelfarver, er også vejen frem i brudekjoleverdenen for personligt, det skal det være.

Det traditionelle slør har også fået en hård medfart de senere år. Det er ikke længere et must at skulle iføre sig slør, og også i 2012 bliver de oftere sorteret fra og erstattet af smukke fascinators, bløde fjer og glitrende hårsmykker. Blomster i håret var meget populære indtil for få år siden, men de er nu erstattet af krystaller og ferskvandsperler.
Brudekjolen er heller ikke nødvendigvis elfenbensfarvet længere. Candyfloss og pudderfarver er det absolut mest trendy i 2012, og som Signe Marie fra Kennedys i Aarhus siger: ?Mangler man inspiration til det fuldendte look, kan et afsnit eller to af TV-serien ?Pan Am? sætte dig i den helt rigtige stemning.?


Læs mere her

søndag den 12. februar 2012

Flere veninder og netværk i Odense

Måske har du lyst til nyt, måske har du behov for at blive mødt lige der i livet, hvor du er nu, måske er du tilflytter, måske mangler du nogen at gå i biografen eller til koncert med, mødes på café med, måske en litteratur- eller rejseklub? På Vi-kvinder.dk er der i Odense mange spændende veninde-netværk for enhver smag.

Vi-kvinder.dk er et netværk for kvinder, som har lyst til at få nye veninder og udbygge deres netværk. Man kan selv oprette et netværk eller melde sig ind i et af de mange eksisterende. Vi skriver sammen i netværk og med hinanden fra vores profiler på vi-kvinder.dk og mødes uden for skærmens blålys til aktuelle, interessante og relevante aktiviteter såvel ude som hjemme.
Vi-kvinder.dk er nemlig 100 procent selvstyrende alle netværk skabes og administreres af medlemmerne selv. Netop det gør netværket mangfoldigt, og initiativrigdommen understøttes af sites veludviklede funktionalitet med netværk, events, opslag osv.

Vi-kvinder er et landsækkende netværk for alle voksne kvinder. Vi-kvinder.dk har stærkt forankrede lokale interessenetværk, hvor det kun er fantasien, der sætter grænserne for, hvilke aktiviteter man samles om.

Vi-kvinder er et meget hyggeligt, trygt og uformelt forum at udbygge sit netværk og få flere veninder i.

I netværket er der en ualmindelig stor rummelighed med højt til loftet og plads til alle, det gør fleksibiliteten stor og motiverer til en dejlig tone og stemning.
Om Vi-kvinder.dk siges det, at ?man er så fyldt med energi og høj-i-hatten?, når man tager hjem fra disse møder vel vidende, at man altid i sit lokalområde kan finde spændende voksne kvinder til at dele alt fra tanker, idéer, dans, sundhed, sport, natur, kreativitet, spiritualitet til læring og personlig udvikling sammen med.

På mødet fortæller Anette Dirksen om netværket vi-kvinder, hvordan hjemmesiden www.vi-kvinder.dk fungerer, hvilke muligheder netværket rummer, hvilket godt udbytte der kan opnås ved at være med i netværket osv.

Er du nysgerrig? Så kom til info-møde og lad dig inspirere:
torsdag den 16. februar kl. 19-21 i Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense
ell. lørdag den 10. marts kl. 11-13 Dalum Bibliotek, Dalumvej 95, 5250 Odense SV
ell. tirsdag den 20. marts kl. 19-21 Franck A, Jernbanegade 4, 5000 Odense
? alle, unge som ældre, er vel mødte. Pris: 50 kr.

Tilmelding/spørgsmål til anette@vi-kvinder.dk eller meld dig ind på www.vi-kvinder.dk

Læs mere her

lørdag den 11. februar 2012

Nyt banebrydende koncept indenfor personlig udvikling!

Konceptet er udviklet specielt til Kvinder, der ønsker at bryde ud af Pleaser-Rollen og opnå større selvrespekt og en følelse af frihed til at være den, hun er. Altså udleve essensen af sig selv -Kernen af sig selv.

Konceptet hedder KERNESTYRKE og er udviklet af ACSTH Certificeret Coach, Sundhedscoach, sygeplejerske, skribent og inspirator, Emilie Krogh. Første workshop, der er fuldstændig tilrettelagt på baggrund af konceptet, starter 10.april og indeholder to workshop aftener og 3 x 1,5 times personlig coaching. Workshoppen hedder ?Bryd ud af Pleaser-Rollen?. Virksomheden ligger i Virum.

Fakta
Emilie Kroghs helt nye koncept KERNE STYRKE har hun udviklet specielt til dem, der ønsker at bryde ud af Pleaser-Rollen. Jo længere, man bevæger sig opad og får opbygget sin indre styrke, des mere får man mulighed for at udleve sin inderste kerne, altså sit sande jeg. Og bryder ud af Pleaser-Rollen.

Workshoppen ?Bryd ud af Pleaser-Rollen?, der starter i april 2012, er bygget op omkring modellen og indeholder 3 sessioner individuel coaching.

Om Emilie Krogh
?Personlig succes kan ikke måles i penge, omgangskreds, antallet af hjemmebagte speltboller, uddannelse, udseende, et velpoleret hjem, antal af eksotiske rejser, marathonløb etc. Personlig succes kan kun mærkes i ens inderste kerne, når man vælger at anerkende sig selv og end behov ud fra ens unikke værdisæt. Det er netop i selvanerkendelsen, at succesen blomstrer.? -Emilie

Emilie Krogh er sygeplejerske, skribent, inspirator, rådgiver, Certificeret Sundhedscoach og ACSTH akkrediteret coach fra GROW2.

Læs mere her

fredag den 20. januar 2012

Lille spejl - stor virkning !

Jeg er smuk som jeg er - og: Du er smuk som du er! Og, al vores skønhed kommer indefra.

En ny opfindelse: Et spejl med teksten: Jeg er smuk som jeg er, kan være os til gavn til hverdag og fest. Spejlet - og teksten minder os om, at vi ER smukke nok, nu. Hver gang vi ser i eller på spejlet, styrkes vores mulighed for at være ven med os selv, som vi er, nu. Det lille spejl, som er 7,5 cm, er nemt at ha? i lommen, tasken eller skuffen.

Ingen af os kan vel sige sig fri af, engang imellem, at tvivle lidt på ?om vi nu ser pæne nok ud?.
Eller, hvilket måske er gældende for flere af os: Vi er vedvarende i tvivl om, om vi er gode nok, pæne nok, smukke nok m.m.

Jeg-er-smuk-som-jeg-er-spejlet kan, udover det oplagte: At se sig i spejlet, også minde os om, at vi ER smukke nok som vi er, nu. Spejlet er en sød veninde- og kærestegave og egner sig også som gave til teenagere og voksne, der ønsker at komme ind til kernen af, hvad det egentlig indebærer at være smuk, og smuk nok.

Ideen med Jeg-er-smuk-som-jeg-er-spejlet er opstået med afsæt i Tankekort.

Tankekort er et redskab til at anvende Positive Selvbekræftelser, som er ønsker eller mål, vi ønsker at nå, formuleret som om de allerede er nået, altså er fakta og virkelighed. Det vi tænker påvirker os. Derfor er det klogt, at tænke tanker, som er gode for os, tanker som positivt bekræfter sig selv. Teksten på det nye spejl medvirker hertil.

At anvende Positive Selvbekræftelser kan støtte os i at få og nå det vi gerne vil. Enten synligt i det ydre eller oplevelsesmæssigt i vores indre. Opskriften er, at tænke, sige og se for os - det, vi positivt ønsker skal bekræfte sig selv, igen og igen og igen - indtil det er en naturlig del af vores tankegang. Når det er det, vil vi få nye oplevelser og erfaringer. (Andre eksempler er: Jeg kan. Jeg er sund. Jeg elsker mit arbejde. Jeg har tid nok).

Den der igen og igen og igen tænker, siger og ser for sig: Jeg er smuk som jeg er, vil opleve flere og flere øjeblikke, hvor hun eller han ?er enig med sig selv? Ja, det er rigtigt nok: Jeg er smuk som jeg er. Eller: Jeg er smuk (nok) (nu) - og andre varianter.

Jeg-er-smuk-som-jeg-er-spejlet er rundt, ligner et badge og måler 75 millimeter.
På den ene side er der et spejl og på den anden side teksten: Jeg er smuk som jeg er.
Baggrunden er hvid og teksten plus en lille sommerfugl er trykt med blid orange.
Pris pr. stk. er 30 kroner. Hertil forsendelse.

Spejlet kan ses på http://www.birgitmaanestraale.dk/butik/spejl
Læs mere her

tirsdag den 3. januar 2012

Udstilling Spirituelle Kilder hos GL-arkitekter MAA & gallerier

D. 7. januar fra kl. 12 skyder GL-arkitekter MAA & gallerier år 2012 i gang med udstillingen ?Spirituelle Kilder?. Udstillingen repræsenterer værker af Malou Sinding som er kunstfotograf og Liss Jørgensen som er kunstmaler. Begge kunstnere søger inspiration i det spirituelle.

Malou Sindings billeder er taget med iPhone og efterbehandlet med forskellige app?s. Malou Sinding arbejder til daglig som advokat i København, men tildeler alligevel kunstfotografiet en stor rolle i sit liv. Malou har vundet adskillige priser i både indenlandske og internationale konkurrencer under FIAP?s patronnage senest har hun vundet guldmedalje i 28th Malmö International Exhibition of Photographic Art 2011. Derudover er et af de billeder, der er på udstillingen, ?Guldalder-3? blevet shortlistet i en international iPhoneografi-konkurrence "The Mobile Photo Award" i kategorien Landskab. Malou udtaler:

?Fotografiers magiske tiltrækningskraft på mig har været der hele mit liv. Jeg elsker at fotografere, og jeg elsker at kigge på billeder. Det at se og lave billeder af det sete hænger uløseligt sammen med min livslange søgen efter at se og forstå mangfoldigheden i og meningen med tilværelsen.

At nysgerrigt blive ved med at holde øjnene åbne for, at virkeligheden ikke er noget absolut. At se og forstå det komplekse i det enkle og det enkle i det komplekse det store i det små og det små i det store.

Lykkefølelsen i at vide, at jeg aldrig bliver færdig det sidste billede aldrig bliver lavet der ligger nye muligheder lige rundt om det næste hjørne.?

Liss Jørgensen der er kunstmaler har malet siden ca. 1998, hvor hun begyndte at male i fællesskab med andre kunstnere. Liss er nu 70 år og bor i Næstved. Liss mistede sin mand for et år siden og hun forsøger bl.a. igennem sin kunst at bearbejde sorgen.

Liss Jørgensen udtaler om sit arbejde med sine malerier: ?Det giver en dejlig indre ro og glæde - jeg glemmer ofte tiden.?

Som billederne også antyder er Liss i en anden verden, når fingrene fører farverne over lærredet. Liss Jørgensen maler med oliefarver og som oftest direkte med fingrende.

Malerierne udtrykker som oftest med farver og bevægelse livsbekræftende energier og symboler, der taler til fantasien og spiritualiteten. Der er i de fleste af malerierne lysende guddommelige områder. Farverne spænder vidt og er nøje afstemt med hinanden, således at der altid kan findes ro i malerierne.

20 % af salget går til børnefonden. Ib Spang Olsen har desuden sponseret en plakat der koster 200,- hvor hele beløbet går til Børnefonden.

Læs udstillingskataloget på hjemmesiden www.gl-arkitekter.dk.

I galleriet kan der også købes økologisk Pukka The samt kunstnerartikler.

Læs mere her