tirsdag den 22. marts 2016

Systuen


32 fine og praktiske hverdagsting, du selv kan sySystuen er en moderne og inspirerende sybog fyldt med opskrifter på praktiske hverdagsting, der er nemme at sy, og som kan laves på en enkelt aften – enten alene eller sammen med andre.
Med trin-for-trin beskrivelser og tydelige illustrationer kan enhver syerske være med, og bogens overskuelige småprojekter er ideelle for nybegynderen eller den erfarne, der har lyst til at lave noget enkelt og hurtigt og selv sætte sit personlige præg på det.

Bogen er inddelt i fire afsnit:

Praktiske ting ¬– Herunder findes vejledninger til fx computeretui, toilettaske og nøglesnor.
Hjem, kære hjem – Pudebetræk. Vimpler og opbevaringslommer og meget andet, findes her.
Styr på køkkenet – Viskestykker og grydelapper er noget af det, der gemmer sig under denne overskrift.
Favoritter til børnene – hagesmæk, pegebog, suttesnor og mange andre gode og brugbare ting til de små.

Bogen emmer af retro-stoffer fra gemmerne eller loppemarkeder, men hvis man ikke er til retro-looket, så kan man blot vælge andre mønstre og farver. For de mange hverdagsting er ikke kun for retro-elskere.

Systuen udkommer d. 29. Februar 2016

Systuen // Kicki Persson, Annika Messing og Sari Bohlin // på dansk ved Anne Dorte Johanson
TURBINE 2016 // ISBN: 978-87-406-0569-3 // 112 sider // Vejl. pris: 199,95 kr




tags: Messi, computer, 2016,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar