lørdag den 21. maj 2016

En ud af seksten midtjyske kvinder klar til plastikkirurgi i 2016


Næsten seks procent af kvinder i Region Midtjylland overvejer at lægge sig under kniven for at ændre udseendet i løbet af 2016. Interessen for kosmetiske kirurgi er størst i storbyerne.Antallet af plastikoperationer er eksploderet siden årtusindskiftet. Hvad der blev set som ren futurisme tilbage i 1970'erne, er i dag en reel og accepteret løsning for personer, der er utilfredse med deres udseende. I en ny analyse foretaget af Voxmeter for Aleris-Hamlet Hospitaler svarer 5,9 procent af de adspurgte kvinder i Region Midtjylland, at de i løbet af 2016 enten overvejer eller har konkrete planer om at få foretaget for eksempel en brystforstørrende operation, et ansigtsløft eller en fedtsugning. Det svarer til, at hver sekstende kvinde går med tanker om at lade sig operere for at forskønne den fysiske fremtoning. Bo Jønsson er specialeansvarlig overlæge i plastikkirurgi ved Aleris-Hamlets Hospitaler i Aarhus og Herning, der er del af landets største udbyder af kosmetisk plastikkirurgi. Han mener, at den store interesse er udtryk for en generel holdningsændring i samfundet.

– I dag er plastikkirurgi ikke længere tabuiseret. Vi oplever et større fokus på det naturlige look nu. For langt de fleste handler det ikke om at få de største bryster eller den flotteste modelkrop. Vi oplever en tendens til, at kvinderne blot gerne vil ligne sig selv for nogle år tilbage, så de kan forblive attraktive på jobmarkedet og i deres personlige relationer. Kvinderne gør det i høj grad for deres egen skyld, fordi kosmetisk kirurgi giver et boost til selvværdet, siger Bo Jønsson.

Størst efterspørgsel i byerne

Midtjyske kvinders interesse for kosmetiske plastikoperationer ligger en anelse under landsgennemsnittet. Mens 5,1 procent af kvinderne overvejer at lægge sig under kniven, har én ud af 100 – eller hvad der svarer til 4500 kvinder - konkrete planer om en operation.

– Vi oplever stigende interesse for kosmetisk kirurgi på alle vores hospitaler, og det er tydeligt, at efterspørgslen er størst i de store byer. Det kan blandt andet skyldes, at andelen af kvinder under 40 er større i byerne. Og de udgør et segment, som i større udstrækning end gennemsnittet benytter sig af plastikkirurgi, siger Bo Jønsson.

Blandt de kosmetiske plastikoperationer er brystforstørrende operationer mest populære. Det skyldes ikke mindst, at muligheden for at forstørre brysterne med eget fedt suget fra lår eller mave har udvidet målgruppen til kvinder, der ønsker sig et mere natuligt udseende uden implantater. Brystløft, korrektion af øjenlåg og maveløft indtager henholdsvis anden-, tredje- og fjerdepladsen.


Fakta

Aleris-Hamlet Hospitaler er – med mere end 40 specialer og afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus – Danmarks største og bredest dækkende privathospital. Hospitalet udfører over 11.500 operationer hvert år.

Læs mere her

tags: hospital, Danmark, København, Esbjerg, storby, Midtjylland, Region Midtjylland, Herning, Aalborg, overlæge, 2016, jobmarked, Fakta, kirurgi,

tirsdag den 10. maj 2016

Åbningsreception Sexologiskolen Klinik Århus.


Torsdag d. 12. maj kl. 17.00-20.00 åbner vi dørene på Sexologiskolen Klinik Århus. Her kan du møde Klinikkens 5 faste terapeuter, og høre dem, hver især fortælle mere om, hvad sexologer og parterapeuter, og de selv i særdeleshed, beskæftiger sig med.Klinikken har stille og roligt taget form, efter Sexologiskolen erhvervede de nye lokaler d.15. august 2016, og terapeuterne står nu klar, til at tage imod klienter, også.

Sexologiskolen danner til dagligt ramme om uddannelserne til sexolog & parterapeut, samt 4 specialistuddannelser, og nu også med mulighed for daglig konsultation af skolens dygtige sexologer og parterapeuter. Det er nemt at komme til klinikken, kun 9 min. gang fra Århus H.

Om udviklingen indenfor området, siger indehaver af Sexologiskolen Yazmin Fox: "Flere og flere går til sexolog & parterapeut. Det er ikke længere tabu, men et udtryk for, at man selv og sammen, tager ansvar for sit intime liv, sit sexliv og parforhold. Det vil vi gerne hjælpe danskerne med"

Her kan du læse om 5 af terapeuterne:

Gitte Ladefoged
Certificeret Sexolog, Sygeplejerske, Coach
Har de sidste 25 år arbejdet med kommunikation og mennesker. Holder for tiden foredrag og workshops for både sundhedsplejersker og forældregrupper om vigtigheden af at genoptage sex- og samlivet efter en fødsel. Derudover sexologisk rådgivning/ terapiindividuelt og til par.

Marianne Skaalum Fisker Jensen
Certificeret sexolog og parterapeut.
Marianne arbejder med seksuelle problematikker for både singler og par.
Især samtaler omkring det at have svært ved at komme i kontakt med sin lyst eller omkring uens lyst i forholdet. Marianne arbejder også med skam og skyld, i forlængelse af, hvordan vi ser vores egen seksualitet, vores krop og selvtilliden, der ligger bag. I parforholdet er den vigtigste faktor vores kommunikation. Hvordan snakker vi med hinanden – kan vi tale anderledes og få bedre resultater I forhold til respekten og intimiteten i forholdet

Lene Hutters
Certificeret sexolog, socialrådgiver, supervisor samt mindfulness instruktør
Lene tilbyder sexologisk rådgivning, både individuelt og til par. Desuden kurser og foredrag. Arbejder især med problematikker knyttet til lyst. Det kan f.eks. være for lidt lyst og nærhed i parforholdet, manglende kontakt til/glæde ved egen seksualitet og krop, manglende orgasme eller problemer med rejsning.
Gennem samtalerne arbejder klienten på at opnå en dybere og kærligere kontakt til sig selv, sin partner, sin krop og sin lyst. Et mere levende og glædesfuldt sex- og kærlighedsliv.

Helle Fjord
Certificeret sexolog og under uddannelse som parterapeut.
Helle tilbyder sexologisk rådgivning og terapi til dem der – solo eller i et forhold – ønsker at udvikle og forbedre deres kærlighed, sexliv samt måde at tale om sig selv, for sig selv og med deres partner, hvis de er i et forhold.
Helle arbejder bl.a. med den voksne mand og kvinde i 50-60'erne, der oplever deres krop og seksualitet på ny eller på en ny måde. Og den aldrende mand og kvinde, der gerne vil bevare intimitet, seksuel trivsel og kærlighed livet ud.
Udover terapi og rådgivning afholder Helle også foredrag skræddersyet til specifikke målgrupper.

Yazmin Fox Eisen
Indehaver og leder af Sexologiskolen. Centificeret Sexolog & Parterapeut. Specialist i vaginal-terapi. Uddannet i almen og klinisk sexologi på det tidligere Dansk Sexologisk Institut, samt på Gøteborg Universitet, hvor hun også har fungeret som gæstelærer. Har igennem 7 år taget uddannelse indenfor østens sexologi, erotisk tantra, tantra yoga og ayurveda. Yazmin har arbejdet intensiv og undervist indenfor disse områder igennem de sidste 23 år. Udgivet dvdén "Erotisk Tantra – vejen til et bedre sexliv"/ Nordisk Film. Fast skribent på Søndagsavisen. Til dagligt bestyrer Yazmin Fox Sexologiskolen, underviser og modtager klienter individuel og par.

Læs mere her

tags: dvd, Århus, uddannelse, sex, Film, 2016, kommunikation,

fredag den 8. april 2016

Rygestop Inside-Out


Indsigt erstatter nikotinprodukterNår mennesker ændrer syn på sig selv, ændrer de også adfærd Sundt Samarbejde i Kokkedal er netop nu i færd med at afslutte et rygestopforløb i en større dansk virksomhed, hvor 34 ud af en samling kursusdeltagere på 42 – målt ca. 3 måneder efter kursusafslutning – er stoppet uden brug af nikotin hjælpemidler.

Kurset er baseret på De Tre Principper, som de er formuleret af Sydney Banks, men under titlen Inside-Out, som er den forklarende beskrivelse af måden, som kursusdeltagerne påvirker deres oplevelse af rygestoppet. Oplevelse er kodeordet i stoppet. Og for den sags skyld i en hvilket som helst anden form for forandringsproces. For kursisterne var vendepunktet indsigten i, at oplevelsen af rygestoppet ikke var noget, de skulle stå model til, men noget de selv havde skabt gennem de tanker, der afspejlede deres holdning. Oplevelsen var skabt indefra-ud.

Ikke kun rygestop
Inside-Out er mekanismen bag hele den menneskelige virkelighedsoplevelse. Det var derfor ikke overraskende, at kursisterne som bonus kunne notere sig øget livskvalitet og større arbejdsglæde.

Gratis gå-hjem møder
Opmuntret af de gode resultater vil Sundt Samarbejde nu dele deres indsigter med interesserede
firmaer landet over. De vil ikke have noget for selve gå-hjemmødet men vil gerne have dækket transportomkostningerne efter alm. takster.


Læs mere her

tags: virksomhed, omkostninger, livskvalitet, nikotin, rygestop,

torsdag den 7. april 2016

STYLEPIT er stolt over at kunne præsentere SPARKZ fra forår 2016


Med SPARKZ i butikken har stylepit.dk fået et populært og trendy brand i den unge afdeling. SPARKZ komplementerer på bedste vis det moderne look og en hverdag, der let går over i fest.For den unge kvinde mellem 18-35 er mode omskifteligt. SPARKZ forstår at henvende sig til hende, der ønsker at klæde sig i tidens hotteste tendens nu og her, og som ikke vil bruge en formue på det.

Kvaliteten skal være i højsæde, så looket holder til et aktivt liv med fester og en festklædt hverdag.

SPARKZ designer hvert år 6 kollektioner som afspejler gadeliv og influencers fra storbyen. Dermed følges tidens trends nøje, og den stilbevidste nordiske kvinde kan være sikker på, at hun er klædt i det sidste nye.

SPARKZ - et fashion forward go-to modebrand med fokus på den stilbevidste nordiske kvinde.

Læs mere her

tags: storby,

tirsdag den 5. april 2016

Elegante skandinaviske toner fra minimum


Når sommergarderoben skal være enkel med et elegant udtryk: minimum er tilbage på stylepit.dk, og vi er stolte af at præsentere både en dame og en herrekollektion, der i udtryk passer fint ind i et skandinavisk univers som STYLEPITs.into the light

SS16 kollektionen 'into the light' er inspireret af det skandinaviske lys som ændrer sig med årstiderne - fra vinter til forår, hvor lysere dage er i sigte.
Lyset i kollektionen illustreres ved brug af lomography-kamera og eksperimenteren med filtre, kontraster og forskellige former for lyssætning.

Ideen bag kollektionen er at skabe et omskifteligt miks af stilarter, kombineret i lagstyling, hvor afkortede bukser, forlængede toppe og alternative former udfordrer de traditionelle længder og linier.


Filosofien bag minimums kollektioner er at fastholde den stilsikre og funktionelle linie, med kvalitetsmetervarer og altid gode priser.

Kollektionerne er skabt i et miks af materialer, formgivning og farver, og skal ses som et tilskud til din basisgarderobe. Der udover er der også i kollektionen enkelte items til specielle anledninger.

Alle billederettigheder: minimum a/s

Læs mere her

tags: skandinavisk, kamera,

tirsdag den 22. marts 2016

Systuen


32 fine og praktiske hverdagsting, du selv kan sySystuen er en moderne og inspirerende sybog fyldt med opskrifter på praktiske hverdagsting, der er nemme at sy, og som kan laves på en enkelt aften – enten alene eller sammen med andre.
Med trin-for-trin beskrivelser og tydelige illustrationer kan enhver syerske være med, og bogens overskuelige småprojekter er ideelle for nybegynderen eller den erfarne, der har lyst til at lave noget enkelt og hurtigt og selv sætte sit personlige præg på det.

Bogen er inddelt i fire afsnit:

Praktiske ting ¬– Herunder findes vejledninger til fx computeretui, toilettaske og nøglesnor.
Hjem, kære hjem – Pudebetræk. Vimpler og opbevaringslommer og meget andet, findes her.
Styr på køkkenet – Viskestykker og grydelapper er noget af det, der gemmer sig under denne overskrift.
Favoritter til børnene – hagesmæk, pegebog, suttesnor og mange andre gode og brugbare ting til de små.

Bogen emmer af retro-stoffer fra gemmerne eller loppemarkeder, men hvis man ikke er til retro-looket, så kan man blot vælge andre mønstre og farver. For de mange hverdagsting er ikke kun for retro-elskere.

Systuen udkommer d. 29. Februar 2016

Systuen // Kicki Persson, Annika Messing og Sari Bohlin // på dansk ved Anne Dorte Johanson
TURBINE 2016 // ISBN: 978-87-406-0569-3 // 112 sider // Vejl. pris: 199,95 kr




tags: Messi, computer, 2016,

lørdag den 5. marts 2016

7 ting du skal have styr på, hvis du vil i kassen med en Cougar


I dag har forestillingen "Cougar – the musical" premiere på Bellevueteateret og i den anledning har indehaveren af datingsitet Cougarcentral.dk Trine Thorendal sammen sat følgende punkter, der er helt afgørende, hvis du skulle være fristet til at date en moden kvinde.Mange tror fejlagtig, at modne kvinder er desperate og dermed nemme at score, men sådan forholder det sig langt fra. Faktisk skal du være ekstra meget oppe på tæer, for at gøre dig håb om en date med en moden kvinde. Hun behøver dig nemlig ikke. Du er et positivt tilvalg hun kan tage, hvis du ellers er fristende nok.

1.Ikke mere pis
Vi har nået en alder, hvor vi godt kan tåle sandheden. Faktisk sætter vi voldsomt stor pris på den, og finder det langt lettere at navigere i, end velmenende løgne, der skal forsøge at skåne os.
Hvis du er 1,72 cm høj, så lad være med at skrive du er 1,80. Er der en omstændighed i dit liv, der er "i proces", så lad være med at fortæl at alt kører på skinner. Vil du i virkeligheden kun have sex, så lad os afgøre om det er noget vi har lyst til, frem for at love os alt mulig du alligevel ikke holder. Det kunne jo være, vi ville det samme, hvis vi nu tog en snak om det.

2. Tag initiativ
Vær på mærkerne og tag initiativ. Vi kan godt finde ud af at tage det, men der er nu noget lækkert over en mand, der gør det helt naturligt. Så selv om du tænker, det er betænksomt at spørge: "Jamen hvad har du lyst til ", så er det faktisk pisse irriterende. Hvis du er meget usikker på det, så kom med muligheder ala har du lyst til italiensk eller mexicansk når vi skal ud og spise Og derfra bestiller du bord og planlægger aftenen. Det lækreste er dog en mand der bare sørger for det, og så kan man jo passende under middagen snakke om, hvad man godt kan lide af mad. Det gør sig naturligvis gældende i alle situationer, og ikke bare i planlægningen af en middag. Just do it!

3. Vær galant
De gamle dyer holder altså bare. Det handler ikke om ligestilling, og du fornærmer igen ved at holde døren, trække stolen ud og betale for regningen. Tvært imod. Omvendt vil du så møde en kvinde, der på samme måde, vil gøre sit yderste for, at du har det behageligt – og så betaler hun sikkert drinks efterfølgende eller næste middag. Det gør en mand ekstra sexet, at han også her viser at han er handlingsorienteret og ikke sidder og fedter rundt på stolen når regningen kommer.

4. Ha en plan
En del af de kvinder jeg møder, der søger en yngre mand, gør meget ud af at sige, at de dermed ikke søger en umoden mand. Der er nemlig stor forskel. Min egen erfaring er netop, at mange af de mænd på min egen alder, faktisk er ekstrem umodne. Og det er simpelthen et must, at have en eller anden form for plan med sit liv. At man tager ansvar for, hvor man er på vej hen, hver eneste dag. Det er sådan set fuldstændig ligegyldigt om din plan er at rejse rundt med rygsæk de næste 18 md, eller om det er at arbejde dig hen i mod et eller andet job, hvor du ikke er helt endnu. Du behøver altså ikke at være i mål, på nogen måde. Men du skal vide hvorfor du står op hver morgen. Det er nemlig modet…og meget lækkert at være i selskab med som kvinde.

5. Hun er din kvinde, ikke din mor
Vi er færdige med at være nogens mor. Og selvom vi måske ikke helt er overfor vores egne unger, så ønsker vi ikke at være det overfor vores mænd. Det er SÅ usexet, for begge parter. Så brug ikke din kvinde som en mor. Overvej nøje hvad du ber om af hjælp, og på hvilken måde du ber om den. Brug heller aldrig termer som "det siger min mor også", " sådan er min mor også", "du minder mig om min mor". Det er total no go!!


6. Vær ikke bange for følelser
At date en moden kvinde, kan nogle gange få dig til at føle dig som statist i emotionel splatter film på godt og ondt. Med alderen er vi blevet bedre og bedre til at være med de følelser der er, og få det ud af systemet. Så rum det. Og nyd det. Det vil gøre dig klogere. En mand der ikke er god til at sætte ord på sine følelser, vil ikke være interessant ret længe eller for ret mange. Det er en af de yngre mænds største styrker, at de ofte er vokset op med at tale om følelser. Det er mændene på vores egen alder ikke. Så kast dig ud i det. Vi vil kunne mærke din begejstring, vi vil lytte når du er sårbar, vi vil hjælpe dig med din vrede og vi vil gå langt for at føle din glæde.

7. Brug din krop
En hånd på lænden, når man går gennem et rum. Hænder på røven mens man tilbereder mad, bare fordi. En hånd på låret under bordet. Bare rør ved os! Vi elsker det. Lykken ved at blive ældre er, at man begynder at give slip på kropsforskrækkelsen. At være fysisk er bare endnu en måde at vise følelser på. Og vi kan ikke få nok. Tidligere i livet kunne vi måske ikke helt rumme det. Men det er vi kommet over. Vi vil mærke den der begejstring over at vi er "din kvinde". Både ude og hjemme. Seksuelt må du heller ikke være bange. Det er ok at du ikke er erfaren, men du skal bruge alt hvad du har kropsligt, for på den måde tilbeder du vores krop, som vi endelig har det godt med og tør være frie med. Så vil du helt sikkert også kunne mærke vores fysiske begejstring over at være tæt med dig. Vær nysgerrig, legende og nydende – på alle tænkelige måder.

Gennem samtaler og vokspops på Cougarcentral.dk samt mine egne erfaringer, er ovenstående de vigtigste for de fleste voksne kvinder. Heldigvis er vi ikke ens, men hvis du imødekommer disse 7 punkter, så er et mange skridt tættere på nogle rigtig spændende og udviklende relationer.
Vi er med alderen blevet lidt mere utålmodige, så de her ting skal gøre sig gældende fra første kontakt. Eller vi skal kunne mærke, at du "kan det". Vi lever i nuet, tænker ikke nødvendigvis i "herfra og til evigheden". Måske skal vi bare nyde en nat, måske en uge eller en måned. Men vi vil ikke bruge tid på at lære dig op – hverken som mand eller som elsker. Det er ikke fordi vi er bange for døden, vi har bare endelig fundet ud af at leve fuldt ud!

Læs mere her

tags: sex, datingsite,