fredag den 5. april 2013

Nyt i Danmark: Pynt op med en streamer til festen

Danskernes små og store festdage skal fejres. Og hverdagen får også et hip med på vejen. Det er målet med en lang række nye feststreamers, som er udviklet for at sætte stemningen i vejret. Festcuts med hurra og tillykke til bl.a. nygifte og fødselarer er skåret i professionel bilfolie i bl.a. hvid, sølv og guld metallic og fås i flere størrelser til pynt af en bil, en rude eller et fx køleskab. Hele sortimentet kan fås i wallfolie og der kan suppleres med personlige navnestreamers i samme stil.

Det er firmaet eq-media ved journalist Lilli Henriksen, der driver webshoppen dotupyourcar.com, som har fået udviklet de festlige streamers til enhver anledning, hvor noget skal fejres. I forvejen sælger shoppen Hurradots, store, printede carstickers fx hjerter med blomster.

- En buket blomster af den slags holder længe og vækker opsigt, men vi kan mærke på folks tilbagemeldinger, at de savner noget mere personligt, hvis man fx skal holde sølv- eller kobberbryllup. Det er baggrunden for de nye festcuts, hvor man kan kombinere med hyggelige ord som Hurra og Tillykke og dermed skabe en helt personlig, festlig dekoration, siger Lilli Henriksen, der har valgt også at lave feststreamers på engelsk til nygifte.

- Vi lever i en globaliseret tid, og de unge er snart mere dus med engelsk end dansk. Og så er der dejligt swung over et ord som Just Married, der kan sættes på siden af bryllupskareten . Samtidig hylder vi gode, gamle danske traditioner med feststreamers fx til en pebermø, en 25 års jubilar, ja, selv til en 90 års fødselsdag har vi udviklet festcuts i bil- såvel som wallfolie til pynt indendørs i festlokalet.

Der er ingen ben i at montere de nye, smarte feststreamers i bedste foliekvalitet. Og de kan fjernes igen ved let opvarmning, når det er blevet hverdag. Priser fra 138 kr. Fås kun hos dotupyourcar.com, som du kan finde her:
http://www.dotupyourcar.com/c/67/fest-streamer-fest-stickers-party-stickers-f%C3%B8dselsdag-stickers-fest-klisterm%C3%A6rker-fest-decals-peberm%C3%B8-pimp-pebersvend-stickers

For yderligere info kontakt Lilli Henriksen tlf. 51 95 96 80 eller via mail til lillih@eq-media.dk


Læs mere her

tags: bryllup, journalist,

onsdag den 6. marts 2013

Nyt i Danmark: Smykker til din bil

Pynt din bil med smykker, der får lyset til at spille...

Klar akryl i smukke farver og former, der får lyset til at lege og spredes, når solens stråler rammer. Det er kernen i den kollektion af smykker til biler, som dotupyourcar har udviklet i samarbejde med en af Danmarks mest hippe designere af akrylsmykker og ophæng, der giver en ny dimension til rummet og nu altså også til din bil.

Dotupyourcar.com, som sælger pynt til kvinders biler, drives af tidligere chefredaktør Lilli Henriksen. Bilsmykkerne er designet og formgivet af Lene Gabay, som driver firmaet By Gabay.

Til dotupyourcar har hun nu skabt en frisk og farverig kollektion, der kan smygs som en halskæde om din bils bakspejl og på den måde skabe dynamik i bilens kabine.

Der er tre slags vedhæng ugler, stjerner og måner - i forskellige funklende farver. Vedhængene er 4-6 cm og ganske få millimeter tykke. Desuden er der en fin, sort såkaldt seedbead ball, en kugle af små, sorte perler. Kæden er forsølvet messing. Længden er 25 cm, og den kan justeres og gøres kortere efter behag, så smykket kan pynte lige dér, hvor det passer dit blik og udsyn.

Smykkerne leveres i en fin, lille æske fra ByGabay, hvilket også gør dem perfekte som en lille veninde- eller værtindegave. Priser fra 128 kr.
Du kan finde dem lige her:
http://www.dotupyourcar.com/c/66/bilsmykker-accessories-for-cars-halsk%C3%A6der-til-biler

Læs mere her

tags: Danmark, bilen, smykker, chefredaktør,

onsdag den 13. februar 2013

Valentines Day giver varme i kulden

Den mest romantiske dag i året, Valentines Day, gør os meget mere romantiske end alle andre dage i året. Det er dagen, hvor der gives blomster og chokolade, og så er det dagen, hvor rigtig mange mænd griber chancen og frier til kæresten.

Din kæreste har inviteret dig ud at spise, og pludselig falder han pludselig på knæ med en ring i hånden og spørger til din hånd og dit hjerte. Lyder dette som den perfekte Valentines Day, så er du ikke ene om at synes det.
På torsdag er det Valentines Day, og der bliver sendt smukke kort med hjerter på og leveret blomster ud fra alle landets blomsterforretninger.

Bryllupsplanlægger Signe Marie Jeppesen fra Brudesalonen Kennedys ved Aarhus, fortæller: Vi har efterhånden taget traditionen til os som vores egen. I Danmark har vi aldrig haft vores egen tradition, hvor man i den grad kan fejre og vise kærligheden til hinanden. Efter min mening er det er en meget smuk tradition, som jo egentlig ikke behøver at koste alverden, som mange tror. Det, der er det vigtigste, er kærlighed og opmærksomhed og ikke andet.

Efter Signe Maries mening, handler Valentine s Day nemlig ikke om, hvor mange penge, der er blevet brugt, men mere om, at manden forbereder sig inden. Et fint, hjemmelavet kort med hjerter på, hvor han skriver, hvor meget hun betyder for ham, eller en enkelt rød rose på natbordet, når han serverer morgenmad på sengen, vil ofte være nok til, at kæresten synes, han er den mest romantiske mand i verden. Bare det, at han har tænkt over, hvordan han vil overraske hende, er tit det vigtigste. Det kan være en tur i skoven med varm kakao i termo-flasken, som hun ikke lige havde regnet med. Eller en invitation til en tur i sommerhus i weekenden, hvor han på forhånd har sørget for champagne og ild i pejsen. Det er de små, kærlige ting, som hun vil sætte allermest pris på, og som i den grad kan få kærligheden til at blusse op."

Valentine s Day finder sted hvert eneste år d. 14. februar. Det er en amerikansk tradition, som startede i middelalderen, hvor præsten Valentinus i al hemmelighed viede par, der ikke havde lov til at gifte sig, og er også senere blevet den dag, hvor man kunne erklære sin måske hemmelige kærlighed.

Det er også en dag, hvor det er oplagt at fri til sin kæreste, og gør man det, skal man huske at spørge hendes far først. Denne tradition stammer fra dengang, hvor faren ejede datteren, og gommen skulle derfor have lov til at fri til hende. For selvom det ikke i dag er nær så vigtigt at gommen kan forsørge sin brud, er det alligevel de gamle traditioner, der er det mest trendy disse år. Ved at spørge hendes far først, viser gommen igen, at han har forberedt sig inden, og det er noget, vi piger sætter rigtig stor pris på og som vi vil elske at fortælle videre til vores veninder, forklarer Signe Marie.

Selvom du ikke ligefrem har tænkt dig at falde på knæ på torsdag, vil små gaver i form af lingeri og fine æsker med chokolade eller andre lækkerier helt sikkert vække lykke hos din kæreste, som den efterhånden også danske tradition siger. Men husk at det er kærligheden, tanken og overraskelsen, der tæller.


Læs mere her

tags: Danmark, chokolade, roman, penge,

torsdag den 7. februar 2013

Brug bloggere i din markedsføring

Efter en succesfuld december på Petit Podium buldrer det velkendte mantra, at personlige anbefalinger overskygger virksomhedernes på nettet. Julekalenderen på Petit Podium har skabt øget læserskare, glade brugere og ikke mindst tilfredse samarbejdspartnere. Samtidig understøtter undersøgelse i, at det er vejen frem for virksomheder.

I anledning af december måned valgte Danmarks eneste online-platform for moderne børnefamilier www.petitpodium.dk at lave en julekalender for bloggens læsere. Sammen skabte netværket en fælles julekalender, der hver dag tilbød en ny kalendergave samt en tilhørende tekst og anbefaling af produktet.

Med en samlet præmiesum på over 50.000 kroner, var julekalenderen tænkt som en gestus for platformens læsere, men samtidig også en oplagt mulighed for at manifestere bloggernes personlige smag i en målrettet markedsføring, for at udbygge og forstærke platformens position overfor sin eksisterende målgruppe.

Hver enkelt samarbejdspartner var derfor nøje udvalgt, så hverken læsere eller firmaer var i tvivl om, at der var tale om et ærligt og oplagt match. Konklusionen på konceptet er klar: Læsertallet på www.petitpodium.dk steg betragteligt hen over december og har mod slutningen af januar vedholdt sit niveau, mindst 24 læsere kunne forsøde julen med flotte præmier og kendskabsgraden til de medvirkende brands blev øget og anbragt i en nøjagtigt tilpasset målgruppe.

At være med i Petit Podiums julekalender har været meget værdifuldt for os, da julekalenderen afspejler kvalitetsprodukter til den moderne mor og familie. Pigerne fra Petit Podium når ud til rigtig mange fra præcist vores kundesegment, så det var en selvfølge, at vi gerne ville være med i deres julekalender , udtaler Mette Damborg Head of PR & Marketing fra Bobles.

En undersøgelse lavet af TV2 og The Nielsen Company viser, at forbrugere i høj grad stoler på anbefalinger fra andre forbrugere. Forbrugere googler alle slags produkter og vil hellere høre, hvad andre forbrugere synes, end hvad virksomhederne selv siger. Men det er afgørende for samarbejdet, at blogger og produkt passer sammen. Der skal være en naturlig tiltrækningskraft fra begge involverede parter. Når det sker, er effekten tusinde gange stærkere, end hvad alverdens reklamekampagner kan nå:

Det var en fornøjelse, at arbejde med Petit Podium i december 2012, fordi de var dygtige til at forklare, hvad 'Leowulff' går ud på. Petit Podium kommer ud til det publikum, vi gerne vil nå, og efter vores konkurrence på platformen blev den taske vi viste, udsolgt og folk står stadig på venteliste as we speak. Så jeg er enormt tilfreds, og ser frem til vores næste samarbejde , udtaler Sarah-Julie D. Wulff, CEO & Creative director i Leowulff.com.

Læs mere her

tags: markedsføring, Danmark, TV2, december, 2012, virksomhed, konkurrence, blogger,

lørdag den 2. februar 2013

Prestigefyldt forskerpris uddelt til unge kvindelige topforskere

L Oréal og UNESCO uddeler pris i samarbejde med Videnskabernes Selskab

HKH Prinsesse Marie overrakte den prestigefyldte forskerpris For Women in Science, indstiftet af L Oréal og UNESCO, til 3 yngre kvindelige topforskere indenfor psykologi, medicin og biologi. Ceremonien fandt sted i Videnskabernes Selskabs historiske festsal.

Eline Lorenzen, Tine Jess og Kamilla Miskowiak er alle sammen kvinder under 40 med styr på karrieren. De ved, hvad de vil, og hvad de kan - og går målrettet efter det. Det er netop fyrtårne som disse, som L Oréal har støttet med CSR initiativet For Women in Science, der globalt set har eksisteret siden 1998.

I begrundelsen v. protektor for UNESCO, HKH Prinsesse Marie, var det da også tydeligt, at netop disse tre forskere som kvinder går foran i forskningens verden:

Kun en ud af fire forskere i verden er en kvinde. Det er ikke mange. Derfor er der brug for initiativer, der støtter og fremhæver unge videnskabskvinder. Og UNESCO-L Oréal legaterne og For Women in Science-programmet er lige netop sådan et initiativ," sagde prinsessen.

Underrepræsentation af kvinder
Kvinder er stærkt underrepræsenterede i de højeste stillinger på danske universiteter. I dag har kvinder næsten halvdelen af Ph.D.-pladserne, men kun én ud af ti professorer i Danmark er en kvinde. Inden for teknisk videnskab og naturvidenskab er kvinder blot repræsenteret med 8 og 10 procent. Derfor er der brug for at sætte fokus på dem og deres resultater.

Stolthed hos L Oréal
Forskning er det afgørende fundament for L Oréals virke, der med 14 forskningscentre verden over hele tiden arbejder intenst for at udvikle banebrydende produkter, der forbedrer kvinders skønhedspleje. Netop derfor ser man hos L Oréal det som helt naturligt at sætte fokus på kvinder og forskning.

Vi vil gerne være med til at udvikle forskningsverdenen, fordi forskning og udvikling er de grundlæggende elementer i vores virksomhed, der er nødvendige for at sikre innovation. Samtidig er kvinder en betydelig del af vores virksomhed, og det er vigtigt at fremme deres indsats inden for de videnskabelige fag. Vi tror på kvinder, og vi tror på deres talent. Men vi ved også at, grundet ydre omstændigheder kan det være en udfordring for kvinder at nå de højeste stillinger i dette temmelig mandsdominerede miljø. Derfor vil vi støtte disse fremragende kvinder og give dem en opmuntring til at fortsætte deres karriere inden for videnskab, forklarer adm. direktør hos L Oréal Danmark, Mark Prestwich.

Bedømmelsesudvalgets begrundelser for valget af legatmodtagere:

Professor Dorte Juul Jensen om Kamilla Miskowiak
Komiteen er meget imponeret over Kamilla Miskowiaks præstationer til dato samt det projekt hun har foreslået i ansøgningen; specielt udmærker hun sig ved en meget holistisk og tværfaglig tilgang til forskningen, og hun har bidraget til forskningsfeltet med helt nye og originale ideer inspireret fra andre forskningsfelter.

Professor Bente Klarlund Pedersen om Tine Jess
Tine Jess er læge og forsvarede sin doktordisputats allerede som 33-årig. Hun har lige siden medicinstudiet arbejdet yderst fokuseret og selvstændigt. Hun har en (for sin alder) stor og lødig videnskabelig produktion. Tine Jess er på alle måder en stærk prismodtager af For Women in Science legatet.

Professor Trine Bilde om Eline Lorenzen:
Eline Lorenzen forsker i forståelsen af vilde dyrs evolutionshistorie, og i hvordan klimaforandringer påvirker dyrenes levevilkår, med det formål at forvalte og bevare truede arter under stadig større miljøpåvirkninger. Eline Lorenzens forskning har således både et stort grundvidenskabeligt og anvendelsesmæssigt potentiale. Hun fremstår som en særdeles kompetent forskningsleder, en anerkendt kapacitet i vildtbiologi, en dynamisk og aktiv populærvidenskabelig formidler, og en exceptionelt engageret og entusiastisk personlighed.

Læs mere om For Women in Science på: www.forwomeninscience.dk

Siden 2007 har L Oréal årligt hædret 3 kvindelige forskere i Danmark med den prestigefyldte pris For Women in Science, der i Danmark uddeles i samarbejde med Den danske UNESCO nationalkommission og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Vedhæftet: Fact om For Women in Science programmet.


Læs mere her

tags: Danmark, direktør, HK, Bild, medicin, selvstændig, virksomhed, klimaforandringer, 2007, 1998, prinsesse, naturvidenskab, UNESCO, videnskab, psykologi, innovation, miljø, Forskning,

tirsdag den 8. januar 2013

Ny stærk bog om følelsesmæssig incest

En stor del af danske børn oplever at måtte tage ansvar for den voksne - at de må nedprioritere sig selv til fordel for forældrene.

Følelsesmæssig incest er et forholdsvis nyt begreb i Danmark og der er kun ganske lidt litteratur om det. Men nu er Dr. Patricia Loves bog om fænomenet blevet oversat fra amerikansk til dansk med titlen "Det alt for dygtige barn - en bog om følelsesmæssig incest" (298 sider, 259 kr., Forlaget Grenen)

Bogen giver både en forklaring på fænomenet, belyser årsager og konsekvens og giver masser af eksempler på børn og voksne, der oplever denne form for omsorgssvigt.

Bogen giver også let tilgængelige og konkrete redskaber til at arbejde med konsekvenserne af en opvækst med følelsesmæssig incest.

I starten af 2012 kom Mette Glargaard med sin bog "Poul Glargaards datter", som blandt andet satte fokus på emnet og nu kommer altså en bog til alle - både fagfolk og ikke-fagfolk, som går i dybden med emnet.

Yderligere information kan ses på: http://metteglargaard.dk/boger-og-video/det-alt-for-dygtige-barn-en-bog-om-folelsesmaessig-incest/

Samt artiklen om følelsesmæssig incest: http://metteglargaard.dk/artikler/folelsesmaessig-incest/

Læs mere her

tags: Danmark, 2012, incest, Forlag,

onsdag den 26. december 2012

Hold fødderne på jorden - undgå faldulykker

Hvert år når sneen falder og frosten kommer, er glatte veje og fortove skyld i flere faldulykker, der ellers nemt kan undgås med pigge under skoen eller skistave, der hjælper balancen.

Sne og frost er for mange forbundet med vinter, jul og hygge. Men med frosten kommer det glatte føre, som også et stort irritations moment for mange danskere, der hver dag i flere måneder risikerer at falde og slå sig på isede veje.

Særligt udsatte for faldulykker er de mange ældre, der risikere at slå sig slemt, hvis de falder. En faldulykke kan medføre alt fra blå mærker til brækkede knogler, overrevne ledbånd eller hovedslag ulykker der kan tage fra få dage til flere måneder at komme over.

Selvom henholdsvis naboer, kommuner og virksomheder har interesse i og pligt til at rydde sne og glatførebekæmpe, så er det umuligt at undgå glatte områder. Derfor er alle, der bevæger sig udenfor, nødt til at tage egne forbehold for at undgå at falde.

Vintervejret skal ikke holde nogen fra at komme ud og handle eller gå en tur i den friske luft. Pigge til under skoen, snesko eller skistave gør det lettere at holde balancen og komme sikkert rundt på trods af vejret.

Hos moreland.dk sælges forskellige former for pigsåler, der let kan påmonteres på alt fra højhælede sko til store vinterstøvler. Moreland.dk sælger også skistave, der kan påmonteres gummiender og bruges til stavgang, når sneen er væk. Kom sikkert gennem vinteren med vinterudstyr fra 29 kr. pr sæt.

Læs mere her

tags: vintervejr, jorden, virksomhed, ulykker,