fredag den 3. september 2010

100 års kvindekamp - men far vælger stadig bilen

På trods af, at kvinder i stor stil omgiver sig med og forholder sig til teknologi i hverdagen, på arbejde og i familien italesættes kvinder stort set ikke som forbrugere af biler. Teknologiske produkter er oftest markedsført af og til mænd - på trods af, at halvdelen af køberne og slutbrugerne er kvinder.

Bare den er lyserød

Klicherne trives, men kan det passe at kvinder ikke interesserer sig for biler Dette sætter bilmærkerne Ford, Volkswagen og Renault i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts nu til diskussion.

Traditionelt tilhører mænd og biler samme univers. Bilerne udvikles af mænd, testes af mænd, bilstof kommunikeres til og af mænd og bilerne sælges af mænd oftest til mænd. Men i realiteten er der lige så mange kvindelige bilister som der er mandlige.

Derfor griber Ford sammen med Volkswagen og Renault nu i egen barm: Sammen tager vi initiativ til at ændre den stereotype holdning, der eksisterer om kvinder, biler og teknik. Med invitation til en workshop under overskriften "Kvinder og Biler" ønsker vi, gerne i samarbejde med endnu flere repræsentanter fra bilbranchen, at få kvinderne råbt op og skabe et alternativ til den traditionelt maskuline kommunikation om hestekræfter Et sprog der også henvender sig til de mange kvindelige brugere af vores produkter.

Testkvinder søges!

De tre mærker, Ford, Volkswagen og Renault inviterer derfor til workshop d. 2. juni 2010 og søger hertil kvinder, der vil deltage i debatten om Kvinder og Biler, og testkøre bilerne.

Så er du kvinde og har lyst til at give din mening til kende så meld dig under fanerne på facebook-gruppen "KVINDEBILEN 2010"

Yderligere sammensættes et dommerpanel af kvinder med holdning til biler, fra såvel medier, som fra politisk hold samt markante offentlige personligheder. Pernille Rosendahl, Andrea Elisabeth Rudolph, Szhirley og Margrethe Vestager har allerede nu meldt sig som en del af dommerpanelet.

Workshoppen igangsættes med debat om kommunikation henvendt til kvinder om biler, med indlæg fra blandt andre Christiane Vejlø, livsstilsekspert og specialist på området kvinder og teknik. Efterfølgende vil der være testkørsel af et bredt udvalg af biler og arrangementet afsluttes med dommerpanelets dom: kåring af KVINDEBILEN 2010.

Er du kvinde med en holdning til biler og ønsker du at deltage i workshoppen så meld dig under fanerne på facebook-gruppen "KVINDEBILEN 2010". Vi modtager henvendelser frem til d. 14. maj. Da vi kun skal bruge 10 dommere, skal du argumentere for, hvorfor netop du skal være en af dem.

På vegne af Ford Danmark, Volkswagen Danmark og Renault Danmark

Læs mere her

YES - økologisk, parabenefri glidecreme lancerer nyt produkt

YES - økologisk og parabenefri intimpleje og glidecreme introducerer nyt produkt i Danmark:

Verdens første økologiske og parabenefri intimpleje i applikator-form, er nu at finde på danske hylder landet over. YES Applikatorer kommer i pakker med 6 stk. a 5ml og gør det nemt, bekvemt og hygiejnisk at placere den rette mængde på det rette sted. Pris; 139,00

YES ET RENT ALTERNATIV TIL ALLE

YES intimpleje er oprindeligt udviklet til kvinder der har gennemgået kemoterapi, da behandlingen kan medføre en provokeret overgangsalder og dermed ekstrem tørhed. YES er et sikkert valg, da det ikke indeholder hormonforstyrrende stoffer.

YES applikatorer henvender sig til alle der bruger intimpleje og glidecreme og ikke ønsker at påføre midlet med fingrene. Så det er godt nyt for kvinder i alle aldre, produktet kan nemlig trygt anvendes under graviditet og virker godt både som daglig fugtgiver og som glidecreme; rent, certificeret økologisk og parabenefri!

YES I GO´AFTEN DANMARK
YES var med på bordet hos Go´aften Danmark d. 24.marts. Her var Miljøministeriet inde og rådgive/advare om glidecreme og sexlegetøj se indslaget her;

http://go.tv2.dk/video.php/id-29455065.html

INGEN PARABENER
Vi har fået mange henvendelser fra kvinder landet over der har opdaget hvor meget kemi der er i intimpleje udtaler importør af YES, Britt Christiansen. Flere i overgangsalderen har i årevis spurgt om det reneste i butikken. De er alle kommet hjem med silikonebaserede midler med 3 slags parabener, glycerin og meget andet. Det underbygger faktisk den skævhed og det tabu vi møder omkring intimpleje generelt. I Danmark er vi nemlig super gode til at vælge økologisk og hormonfri hudpleje. MEN når det så kommer til intimpleje hvor produktet kommer DIREKTE på slimhinderne så indeholder 99 % af alle produkterne kemikalier og hormonforstyrrende stoffer, det er da skævt og bare helt forkert

Læs mere her

torsdag den 2. september 2010

WiB Danmark går fremtidens netværksveje

WiB Danmark er et kvindenetværk, der har kombinationen af fysisk og virtuel interaktion mellem medlemmerne, som et af hovedindsatsområderne. Netværket lancerer nu en hjemmeside, der skal styrke den virtuelle del af netværksarbejdet.

WiB står for Women in Business , og er et forretningsnetværk for kvinder. Måske skulle man endda sige for kvinder med passíon, kreativitet og kant , siger formanden for WiB Danmark, Flora Eriksen. Netværket rummer nemlig blandt andet virksomheder som Diva Power , Mors veninde og Buddha Business . Sidstnævntes indehaver er Jette Silberbauer Gad, adfærdsøkonom og hele Danmarks økonomiske familierådgiver på TV2's Go' Morgen Danmark. For Jette har medlemsskab af WiB Danmark åbnet nye døre. Selv om vi umiddelbart nogle gange er langt fra hinanden, så åbner den særdeles aktive måde at netværke på i WiB for nogle nye konstellationer og forretningsmuligheder, som jeg ikke havde fået ellers , siger hun.

Der er ingen tvivl om, at fremtidens mest succesfulde virksomheder og personer, er de, der både udviser socialt engagement og som forstår at netværke både fysisk og virtuelt , siger Flora Eriksen. Kvinder har ofte behov for mere i deres arbejdsliv end de etablerede forretningsstrukturer. Derfor er det vigtigste for os at styrke relationerne medlemmerne imellem og at fokusere på det positive samarbejde og samvær.

WiB Danmarks nye hjemmeside med adressen www.wib-danmark.dk er et af redskaberne til netop det. Hjemmesiden giver mulighed for alle former for kommunikation og networking, hvad enten det er af forretningsmæssig eller social karakter.

Medlemmerne kan vidensdele, rådgive og sparre professionelt via hjemmesidens forum, mødes privat på cafeer eller til netværksmøder, og dyrke kombinationen af socialt og virtuelt samvær på facebook. Vi lægger ingen begrænsninger på måden at netværke på. Når relationerne styrkes - uanset hvordan, opstår det kreative og konstruktive samarbejde, som vi allerede hos WIB har set flere gode eksempler på , slutter Flora Eriksen.

WiB Danmark blev oprettet i 2009 og har for tiden ca. 200 medlemmer. Formålet med WiB er at være et stærkt professionelt erhvervsnetværk for kvinder ud fra devisen jo mere du giver, des mere får du. WiB ønsker at gavne kvinder i deres faglige og karrieremæssige udvikling. Både blandt WiB s medlemmer og i bredere samfundsmæssig forstand.

Læs mere her

Det skal føles lige så lækkert, som det ser ud

Nye tendenser i boligen fokuserer på bæredygtighed, fordybelse, komfort og funktion. Det har genskabt soveværelset som boligens private rum, hvor der hersker fred og ro på en smagfuld måde

Den verdensomspændende krise har kradset overalt. Men den har også bragt positive ting med sig. Vi er bl.a. blevet mere bevidste om, hvad vi vælger til og fra.

I modsætning til tidligere tiders tendens til overflod, foretrækker vi i dag at omgive os med ting og interiør, som er unikke og eksklusive, produceret i en høj kvalitet, og som er bæredygtige. Vi er blevet kræsne på den gode måde.

Spændende dynedesign
I tråd med de nye tendenser er der også sket en ændring i valg af soveudstyr. I erkendelse af at vi tilbringer over en tredjedel af vores liv i sengen, er en dyne ikke længere kun en dyne. Den er en del af vores liv og vores indretning. Vi vælger med omhu den dyne eller pude, som passer nøjagtigt til os og til vores behov.

Det har skabt spændende nytænkning inden for produktionen af dyner og puder, hvor TEMPRAKON® BLACK er helt ny og eksklusiv på markedet.

TEMPRAKON® BLACK har en unik temperaturregulerende egenskab, som også anvendes i rumdragterne hos NASA. Dynen udnytter kroppens egen energi ved at optage og frigive varme, mens du sover. Derved opnår du en bedre søvnkomfort og en bedre nattesøvn. Samtidig er dynen fræk og lækker i sort bomuld fyldt med fine bløde dun, som er naturens eget fantastiske isoleringsmateriale. En fryd for øjet og ikke mindst for kroppen.

Kombinationen af design, farve og funktion gør TEMPRAKON® BLACK til et personligt valg til det moderne, smagfulde soveværelse - og til det moderne menneske.

Valget er dit. Sov godt !

FAKTABOKS:

TEMPRAKON® regulerer aktivt din temperatur, mens du sover, ved at udnytte kroppens egen energi. Når du sveder optager dynen din varme, og når du fryser afgiver den varmen igen.

TEMPRAKON®-teknologien stammer fra NASA, hvor astronauterne kommer ud for store temperaturudsvingninger under vandringer i rummet. Det skal rumdragterne tage højde for og kunne regulere. Hemmeligheden ligger i millionvis af små mikrokapsler fyldt med en speciel type voks, der har en særlig evne til at optage og frigive varme.

TEMPRAKON® BLACK fås både som dyne og pude og pakket i en flot opbevaringstaske. Kan naturligvis vaskes ved 60° C.

TEMPRAKON® BLACK er udviklet og produceret af den danske producent Quilts of Denmark, som er blandt verdens førende inden for produktion af soveprodukter med funktionelle egenskaber. Quilts of Denmark arbejder for at fremme den gode søvn og samarbejder bl.a. med søvnforskere, fysioterapeuter, danske designcentre mv.

Læs mere her

Disney´s nye kollektion af brudekjoler er kommet til Danmark

Det er højsæson for bryllupper og Disney´s Fairy Tale Weddings er fulgt med markedet og er nu kommet til Danmark med Cost Couture, en billigere kollektion af brudekjoler, og i samme fantastiske kvalitet, som Disney er så kendt for.

Brudesalonen Kennedys i Sabro ved Århus har fået en ny kollektion ind ad døren fra Disney´s fairy Tale Weddings. Cost Couture hedder den nye linie, hvor couture-designeren Kirstie Kelly har fået til opgave at skabe en kollektion, som er i Disney´s ånd men til mere overskuelige penge. Silke, taft & Swarovski-krystaller præger billedet i prøveværelser og vinduer. Brudekjoler hænger alle vegne for her er, hvad prinsessedrømme er lavet af.

Indehaver af Kennedys, Signe Marie Jeppesen, fortæller:
Her er alle de store eventyr repræsenteret. De helt klassiske som Snehvide, Tornerose, Askepot, og Den lille Havfrue sammen med de nyere karakterer, som Belle fra Skønheden & Udyret, kan alle ses i detaljerne på kjolerne. Kjolerne er jo ikke kopier af dem i tegnefilmene, men ser du godt efter, kan du alligevel tydeligt se, hvilken kjole, der hører til hvilket eventyr.
For eksempel er der i Ariels kjoler vandfald og muslingeskaller, ligesom der i Jasmine´s kjoler (fra Alladin) ses empiresnit og florlette silkestoffer.
Kirstie Kelly, som er kendt for at designe kjoler til et væld af skuespillere på den røde løber og som er fast designer for Disney´s Fairy Tale Weddings, er også designeren bag denne nye linje fra Disney, som kan fås fra kr. 9.500,- til 10.900,-

Der er ikke skåret ned på den lækre silke og pasformen, der er stadig Swarovski-krystaller på kjolerne, men de har fundet en billigere måde at producere kjolerne på, og derfor er det lykkedes dem at skære det halve af prisen.

Udover brudekjoler har Disney også en linie af både selskabskjoler, brudepigekjoler og smykker. Smykkerne ligger fra omkring 350 kr. og selskabskjolerne ligger fra ca. 2.900 kr., så det behøver ikke koste en formue at ligne en Hollywood-stjerne.

Vi er meget stolte af, at vi blev udvalgt af Disney. Der findes ikke mange forhandlere udenfor USA og kun to i Europa foruden os og det ser vi som en anerkendelse af Kennedys og det koncept, vi har bygget op med en kombination af bryllupsplanlægning og brudesalon, siger Signe Marie. Mærket har kun været i Danmark i 2 år nu, men danskerne har i den grad taget Disney til sig. Hver gang vi får nye kjoler hjem, har vi en liste over kunder vi skal ringe til, så snart de er landet.

Kjolerne passer perfekt til den danske brud, for her er alt fra Askepot - over den slanke havfrue Ariel til den mere luftige Jasmine, som er en slags Østens Boheme.

Læs mere her

onsdag den 1. september 2010

Bryllup: Danske brudepar søger tilbage til rødderne

Brudeparrene vil have personlige bryllupper der huskes, og lokalmiljøet kommer igen til at spille en stor rolle for bryllupsfesten. Haverne og de lokale forsamlingshuse, hvor lejeprisen er lav, traditionerne har levet længe og stemningen er som da mormor og morfar blev gift, er gået hen og blevet trendy. For kun få år tilbage, kunne brylluppet ikke blive ekstravagant nok. Brylluppet skulle være som et rigtigt prinsessebryllup! Så kom krisen - og nu er selv prinsesserne blevet bevist omkring økonomi, budgetter og miljøhensyn.

AMERIKANSKE BRYLLUPPER ER YT
Mens sommeren for alvor rammer Danmark, er bryllupssæsonen på sit højeste, men bryllupsbranchen er stadig hårdt ramt, for bryllupsbudgetterne har været mere omstillingsparate, end for forhandlerne i branchen har kunne forudse. Begrebet " et ægte prinsessebryllup " har længe været det, som de danske brude har stræbt efter. Danskerne har I mange år været inspireret af Amerikanske bryllupper hvor kjolerne ikke kunne blive store nok, slottene ikke være romantiske nok og maden ikke være eksotisk nok. Slottet er skiftet ud med de lokale forsamlingshuse, den lejede cadillac er skiftet ud med en ladcykel, pyntet med grøftekantsblomster og eksotiske råvarer som foie gras, krokodille og bøffel er skiftet ud med danske klassikere som rodfrugter, jordbær, oksekød og kylling.

Programansvarlig Martin Rieck, fra Bryllupskanalen, Danmarks TV station om bryllup fortæller: Vi oplevede hurtigt at interessen for kreative ideer og gør det selv tips til dekorationer og bryllupsplanlægningen, var enorm. Derfor har vi også satset på at give de kommende brudepar en masse inspiration til hvordan man let gør det billigt, når brylluppet samtidig skal være helt unikt og personligt.

VI RYKKER TILBAGE I FORSAMLINGSHUSENE
Forsamlingshuse har i mange år været associeret med bingo, hammondorgel og "sejler opad åen". Blandt moderne brude et kikset levn fra fortiden, men bryllupsdesigner Louise Lie von Linstow ( der har skrevet bogen Ja! vi skal giftes og er kendt fra "Den store dag" på DR1 og er ekspert i bryllupsoppyntning ) oplever at brudeparrene igen er begyndt at vælge den billige løsning og derefter få en professionel til at pynte det op og gøre det både personligt og moderne: " De fleste bryllupper jeg pynter op til har de seneste år været forsamlingshuse og teltbryllupper i haven. Jeg bruger klassiske danske blomster der er i sæson, fremfor eksotiske orkidéer og Callaer fløjet ind fra Thailand og Mexico. Det er billigere og mere miljøvenligt og det helt rigtige signal at sende til sine gæster i disse år. Det er ikke længere så vigtigt for os at flashe vores pengepung, men at vise at vi tør gøre brylluppet personligt, unikt og at vi tænker på både miljø og den gode stemning. At holde bryllup i haven eller forsamlingshus er faktisk blevet trendy igen."

BRUDENE SMØGER ÆRMERNE OP
Selvgjort er velgjort og så er det både billigt og personligt. De danske brude er ikke længere bange for at kaste sig ud i design af ringe, takkekort og borddekorationer, og til forskel fra tidligere, forestår de ikke blot designet, men også udførelsen af det færdige produkt. Det betyder at det kommende brudepar kan spare penge og samtidig er der mulighed for, at processen kan blive en rigtig hyggelig og romantisk del af forberedelserne til den store dag.

Læs mere her

Endnu en gang fynske blomster til royalt bryllup

Det fynske gartneri: Gartneriet Tvillingegaarden A/S var helt i front til det kongelige bryllup i Stockholm! Som billedet der er vedhæftede viser, flankerede de spektakulære Campanula Blue Bali i flotte opsatser det smukke svenske brudepar: Kronprinsesse Victoria og Daniel Westling ved kongeslottet i Stockholm den 19. juni 2010.

Det fynske gartneri var på bedste vis med til at skabe de perfekte rammer til årets mest romantiske bryllup.Gartneriet Tvillingegaarden i Stige var særligt udvalgt og har fået den store æresbevisning at levere de smukke blå klokkeblomster til udsmykningen på slottet i forbindelse med kronprinsessebrylluppet i Sverige.

Tilbage i april i dette forår lyttede sælger Annie Nibe på Gartneriet Tvillingegaarden ekstra godt efter, da hun blev ringet op af blomstereksportfirmaet Florex. Annie Nibe fortæller: Vi blev spurgt, om vi ville udvælge og sætte planter til side til kronprinsesse Victorias forestående bryllup. Slotsfloristen havde blandt flere forskellige blå blomster netop udset sig vores specielle klokkeblomst, Campanula Blue Bali til pyntning af de imponerende 16 store blomsteropsatser placeret på balkonen på slottet, hvor kronprinsesse Victoria holdt sin smukke tale til folket .

Annie Nibe fortsætter: Planterne blev omhyggeligt udvalgt og sat til side således, at de kunne få den helt rigtige udvikling til den store dag. Samtidig kunne vi og vores medarbejdere forventningsfulde gå og glæde os over, at vi skulle levere planter til sådan en stor og celeber begivenhed og tilmed i første parket og på sådan en fremtrædende plads. Selvfølgelig var spændingen stor, og da dagen oprandt, skulle vi alle følge begivenheden i TV. Begejstringen ville ingen ende tage, da vi så alle de kongelige i fuld ornat - og ikke mindst det smukke brudepar omgivet af alle vores smukke Campanula Blue Bali .

Det er ikke så underligt, at man er usædvanlig stolte på gartneriet Tvillingegaarden A/S. Det er jo helt fantastisk at få en sådan produkteksponering. Billedet af de flotte opsatser med Campanula Blue Bali er allerede TV-transmitteret til alverdens stationer og går nu igen verden rundt og er dermed med til på bedste vis - både at sætte Tvillingegaarden og Dansk Gartneri på verdenskortet.

HKH Prinsesse Marie, fynboerne og andet godtfolk vil få lejlighed til at gense - og denne gang tilmed in natura, og beundre de smukke Campanula Blue Bali m.m. på Odense Blomsterfestival i dagene den 18. til 21. august 2010. På blomsterfestivalen har gartneriet egen stand på Klingenberg.

Gartneriet Tvillingegaarden A/S er på 50.000 m² moderne væksthuse samt 14 hektar friland. Gartneriet beskæftiger ca. 50 fuldtidsansatte.

Der produceres ca. 8 mill. planter årligt, her i blandt Campanula Bali og Royal. Derudover produceres Lavendler, Hebe, Newbiscus, Cyclamen, mini julestjerner og Juleroser. Alle planter markedsføres under varemærket Butterfly Garden .

Læs mere her