fredag den 19. september 2014

Mænd tænker mere på kvinder end omvendt

Ny trend viser, at mænd køber flere gavekort end kvinder. Hos Sendentanke.dk er vi overrasket! I en analyse har vi undersøgt, om dette er sandt, vores kunders købsadfærd, og hvordan de foretrækker at handle. I analysen: "Vores kunders tanker" foretaget på Sendentanke's hjemmeside fra primo januar 2014 frem til ultimo juli 2014 viser denne, at 62,1% af gangene, er det mænd, som køber gavekort fra Sendentanke. De køber i gennemsnit for 152,50 DKK, med det laveste beløb på 40 DKK og det højeste på 1500 DKK. Endvidere kan vi konkludere, at 90,3% af gangene køber mænd gaver til kvinder.

Dette leder tankerne hen på en meget traditionel tankegang, fra da mændene arbejdede og kvinderne gik hjemme. Dengang var det normalt, at mændene kom hjem med en lille erkendtlighed i form af en buket blomster eller en æske chokolade. Nu til dags, er kvinders fokus på karriere ligestillet med mænds, og med en lang arbejdsdag og praktiske ting, der skal nås, kunne det godt virke som, at tanken der kan sendes online, har erstattet den mere traditionelle form for påskønnelse.

Når man kigger på kvinders købsadfærd, viser denne en stigning i antallet af kvinder, der handler online. Dog er det stadig kun 40,1% af de 37,9 % kvinder, der handler på Sendentanke's hjemmeside, som køber gaver til mænd.

Dette tyder på, at der er en tendens til at købe gaver online, for kvinder såvel som mænd, men at kvinder ikke gør brug af små overraskelser i samme omfang, som mænd gør. Derudover tyder det på, at kvinder i større omfang stadig foretrækker at købe gaver i fysiske butikker, hvor mændene ser en fordel i en hurtigere og nemmere løsning ved at købe online.

Rune Eirby Poulsen – administrerende direktør hos sendentanke.dk
Derudover viser tallene, at kvinder i stedet for at købe gaver til mænd, køber gaver til kvinder. Ud af alle handlende på Sendentanke.dk er 37,9% kvinder og 59,9% af disse kvinder vælger at sende gaver og gavekort til andre kvinder. At størstedelen af både mænd og kvinder køber gaver online til kvinder, kunne godt lede til konklusionen at kvinder finder mere glæde ved gavekort end mænd gør.

Læs mere uddybbende på: http://blog.sendentanke.dk/maend-taenker-mere-paa-kvinder/

Læs mere her

tags: direktør, chokolade, 2014,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar